Et team med en flimrende og svag hjerterytme kan godt lige nu levere løste opgaver på stribe, men det er formentlig en stakket frist. For på et tidspunkt bliver hjerterytmen så ustabil, at teamet ikke længere arbejder ordenligt sammen, der opstår konflikter og alle trækker ikke længere i samme retning. Så kan der opstå practical drift og det kan resultere i mange forskellige fejl og problemer.
Et team med en sund og stærk hjerterytme derimod vil fremadrettet kunne fastholde og formentlig øge velocity i de kommende sprints. Uanset om teamet er i en lærende, optimerende eller stabil tilstand, sikrer den sunde hjerterytme, at teamet har det bedste udgangspunkt.
3 ting, der beskriver en sund hjerterytme
Der er tre ting, som vi mener, beskriver en sund hjerterytme bedst. Tilsammen sikrer disse tre ting, at teamets hjerterytme er sund og stærk. Den slår regelmæssigt, forudsigeligt og trygt.
Når der så kommer noget uventet – for det gør der altid – har teamet overskud til at håndtere det.
De tre ting beskriver vi her:
Forudsigelige rammer skaber fællesskab
En sund hjerterytme kræver først og fremmest, at teamet er enige om, hvordan de arbejder: Hvordan afholder teamet sine events? Hvor gemmes referater og anden information? Hvordan registreres opgaver?
Når der er enighed om alle disse lavpraktiske ting, bliver rammen for teamets arbejde tydelig og forudsigelig for alle. Det skaber over tid grundlaget for en stor fællesskabsfølelse i teamet.
Gentagelser giver plads til frustrationer
En fundamental ting ved at arbejde agilt og iterativt er gentagelser. Selvom opgaverne er forskellige, bruger teamet samme måde til at løse dem, reflektere over løsningerne og implementere eventuelle forbedringer. Teamets måde at løse opgaverne bliver på den måde hele tiden opdateret, justeret og forbedret.
Måske vigtigst af alt sikrer gentagelserne, at alle i teamet ved, hvornår man igen kan komme til at snakke om dét, der fylder lige nu. For alle ved, at hvornår næste event, der omhandler netop det, der fylder, er sat i kalenderen.
Frustrationerne flyder derfor ikke over alle mulige steder, hvor der måske ikke kan gøres noget ved dem. De kan nemmere gemmes til den rette event, hvor frustrationerne kan blive håndteret.
Vaner og traditioner holder sig selv i live
Kombinationen af forudsigelige rammer og gentagelser skaber en fornemmelse af ro og tryghed. Man ved, hvad der kommer til at ske og hvornår det sker. Det bliver til vaner og traditioner, som holder sig selv i live uden at man tænker over det. Det bliver noget, man bare gør, fordi det er sådan, man gør.
Det skaber plads til, at alt det, der ikke er forudsigeligt og som dukker uventet op, kan blive håndteret bedre.
For når der er styr på det meste, gør det ikke noget, at der ikke er styr på det sidste.
Tjek dit teams hjerterytme
Vi håber, at du nu bedre kan se, hvorfor det er værd at bruge tid på dit teams hjerterytme. Sikre, at den er sund og stærk, så den kan klare alt det nye og uventede, der kommer. Nogen gange betyder det, at fokus for en stund skal flyttes fra, hvor høj teamets velocity er. Helt lavpraktisk skal der sættes tid af i et eller flere sprints til at tjekke hjerterytmen.
Men vores erfaring er, at den tid er givet godt ud. For den kommer mangefold igen i form af bedre samarbejde, højere arbejdsglæde og større fællesskabsfølelse. Og med det følger højere velocity af sig selv.
Vil du høre mere om hjerterytme?
Vil du gerne have foldet begrebet hjerterytme mere ud og samtidig høre vores bud på, hvordan usunde hjerterytmer kan få store omlægninger til Scrum til at gå i stå og endda baglæns? Så hør med i episoden “Hjerterytme” i vores podcastserie “Scrum med mere”
Du kan også se episoden som video, hvis du hellere vil det. Den finder du lige her