Det er svært at få nye vaner. For nogle ser det ud til at være nemt, men for langt de fleste er det svært. Det er det, fordi det kræver noget af os, som er svært: At vi er gode til at behovsudsætte. Og vi ved fra forskning, at det er så svært, selvom det lyder nemt. Man kan jo “bare” taget sig sammen, stramme op og hold ud. Men ak, var det bare så nemt…
Vil du have en eller to skumfiduser?
Der er lavet et klassisk forsøg med børn og skumfiduser. Det er meget simpelt: Der er en skumfidus på en tallerken. Spiser du skumfidusen nu, er det slut. Men venter du, får du en ekstra skumfidus! Og selvom det kun er en skumfidus, de skal holde nallerne fra, er det næsten umuligt for de stakkels børn.
Men nu handler det jo ikke om børn. Det er korrekt – men forskning viser også, at børn, der er gode til at behovsudsætte som børn, bevarer og udvikler den evne i løbet af deres liv og at de ofte er mere succesfulde i deres arbejdsliv.
Det er ikke en enten-eller evne, behovsudsættelse. Den kan svinge fra dag til dag, være påvirket af om man er sulten, træt, glad og så videre. Der er mange faktorer, der spiller ind, når vi forsøger at udsætte vores behov i en konkret situation.
Nu, tak – lige NU!
Det er derfor, at det virker så overkommeligt at ville spille padeltennis en gang om ugen i det nye år, når man står der kl. 11.59 den 31. december. Men når dagligdagen sætter ind, rammer behovsudsættelsens fjende nr. 1 dig lige i ansigtet med fuld fart: Øjeblikkelig tilfredstillelse eller “Instant gratification”, som begrebet bedre kendes som.
Man kender det fra computerspil, hvor man hele tiden får en lille belønning og dopamin-rus. Det gør, at man hele tiden tænker, at “Jeg lige skal klare en mere bane, quest, opgave og så videre – bare ét lille rus mere”.
Og det er her, at vores nytårsforsæt får dødsstødet. For nytårsforsættet udløser ikke den rus, de første mange gange, hvor vi skal slæbe os afsted til padeltennis, ud på løbeturen eller ned i træningscentret. Sofaen, overspringshandlingen og eftermiddagsluren tilbyder “Instant gratification” – og derfor vinder sofaen kampen.
Men der er forstærkninger på vej!
Men du skal ikke give op! For der er et supervåben imod “Instant gratification”. Og det er planlægning og efterfølgende tilpasning af ens omgivelser, så de støtter op om nytårsforsættet.
Tag igen padeltennis. Det spiller man jo sammen med 3 andre og dem laver man faste aftaler med, om at mødes hver onsdag. Nu får “Instant gratification” kamp til stregen! For man vil jo ikke skuffe vennerne eller bryde aftalen. Derfor tager man afsted.
Og faktisk behøver det slet ikke være særligt meget, der skal til, før vi får hjælp nok af omgivelserne til at sige fra overfor “Instant gratification”. Lokker chokoladen for meget, når du åbner skuffen? Så læg chokoladen længere væk, gør det besværligt at få fat i den og læg i stedet for noget, du godt må spise på chokoladens plads.
Argh, tænker du måske, det er da for nemt!? Det kan da ikke virke?! Men det gør det! Man ved fra undersøgelser i Texas, at man kunne få borgere til at spise flere grøntsager ved blot at stille boder op med lækkert og frisk grønt uden for skoler og væresteder – altså der, hvor man alligevel kommer forbi i løbet af dagen. Så tænker hjernen “Hov, det er nemt at gøre noget, som jeg egentlig gerne vil gøre mere af: Spise grøntsager. For de er lige dér, så jeg da napper lige noget grønt!”
Når vi tilpasser vores omgivelser, så det er nemmere at holde nytårsforsættene end at lade være, hjælper vi os selv godt på vej!
Events i Scrum
Og det er her vi kommer til Scrum og hvordan det framework kan være en hjælp. For I kan tilpasse jeres events, så de understøtter dét, I gerne vil have fokus på at ændre.
Start med at holde et retrospective, hvor I finder frem til, hvad I gerne vil ændre og hvordan I kan gøre det. Aftal, hvordan den næste event skal afholdes, så den understøtter planen.
Næste gang I afholder eventen, skal I ikke diskutere eller overveje, om I lige er i stødet eller har overskuddet til at gøre noget andet end normalt. Det skal I, for I har aftalt det og planlagt den nye måde at gøre det på. Beslutningen er trukket ud af sitationen og allerede taget tidligere.
På den ret simple måde kan I ændre omgivelserne, så de understøtter de gode intentioner.
Lidt eksempler
I næste indlæg kommer vi med eksempler på, hvordan du og dit team kan ændre forskellige ting i jeres events og arbejdsgange generelt. For selvom I er godt på vej ved at have ændre omgivelserne, så de understøtter forandringerne, kan der stadig være bump på vejen. Og et af de bump er tidshorisont for at lave ændringer i events og arbejdsgange i forhold til, hvad det er man gerne vil ændre.
Ændringer i teamets daglige arbejdsgange har en kort tidshorisont. Ændringer i teamets events har en længere. Ændringer i mødestrukturer og arbejdsgange på tværs af teams tager endnu længere. For slet ikke at snakke om at ændre kulturen på en arbejdsplads. Det kan være en rigtig lang proces, hvor man nemt kan miste modet undervejs.
Respekterer man ikke det og tager man ikke højde for det, når man planlægger ændringerne, kan de nemt vise sig at være ganske kortvarige eller simpelthen udeblive. Man konkluderer derfor fejlagtigt, at det ikke virkede, skønt det måske faktisk virkede, men blot ikke havde nået at slå igennem endnu, fordi man undervurderede, hvor lang tidshorisonten for effekten af ændringerne faktisk er.
Så følg med på hjemmesiden eller tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvis du gerne vil have eksempler på, hvordan man bedst kommer i mål med konkrete ændringer af events, arbejdsgange og kultur på arbejdspladsen.
