Små og hurtige læringsloops
HVAD er RETROSPECTIVES?Hvert retrospective følger en fast form: Der er syv trin, og I skal igennem alle syv trin hver gang.
Når I bruger den samme faste form for hvert retrospective, giver det en ro, idet alle ved, hvad der skal ske. Alle ved, at der bliver tid og plads til at få vendt og luftet både successer og udfordringer.
Dynamik gennem faste rammer
De 7 trin i et retrospective
Dynamikken og forandringen skabes i stedet ved, at de forskellige punkter på dagsordenen udføres på forskellige måder. Variationen af formen sikrer motivation og gejst – både hos dig og teamet.
Vi har skrevet en kort beskrivelse af hvert punkt: Hvad formålet er, hvordan det skal afvikles, og hvad du skal være opmærksom på.
Så er du godt klædt på til at holde retrospectives.
1
Kom godt i gang og sæt scenen
En god start er halvt fuldendt. Start derfor altid med at byde velkommen og kort ridse op, hvordan dette retrospective skal forløbe. Alle skal være helt klar over, hvad I skal igennem. Det skaber en tryghed og ro, når der er en tydelig fælles aftale om, hvad målet for dagens retrospective er.
2
Aftaler fra sidst – hvad skal der følges op på?
Det er afgørende, at de aktioner, teamet finder frem til, der skal gøres noget ved, kommer helt i mål. Alle skal være helt sikre på, at når I laver en aktion, er den løst inden næste retrospective. Tillid er det grundlag, I tager jeres mange små skridt på. Sørg for, at det grundlag er så stærkt og solidt som muligt. Derfor skal I altid have styr på aktionerne fra sidste retrospective.
3
Hvad er der sket siden sidste retrospective?
Det tager tid at huske tilbage på, hvad der er sket – også selvom det kun er 2-3 uger siden. Brug derfor tid på at lade hukommelsen arbejde. For eksempel at forholde jer til nogle emner, der er udvalgt på forhånd, eller ved at I sammen finder frem til, hvad I kan huske, der er sket siden sidst. Det kan være svært at vide på forhånd, hvad teamet husker. Nogle gange er det små oplevelser, der hænger ved og store, der går i glemmebogen – andre gange lige omvendt.
4
Hvad skal der gøres noget ved?
På baggrund af jeres reflektion over, hvad der er sket siden sidst, udvælger teamet dét, der skal gøres noget ved frem til næste retrospective. Udfordringen kan være, at ikke alle er enige om, hvad der skal gøres noget ved. Sker det, er det vigtigt, at uenigheden ikke ignoreres, men at I snakker om, hvorfor noget er vigtigt for nogle og ikke for andre. Målet er ikke at blive enige, men at opnå enighed om, hvorvidt der skal gøres noget ved det.
5
Hvad er vigtigst at få gjort noget ved nu?
For hver ting, der skal gøres noget ved, opstiller I aktioner – realistiske, målbare og konkrete handlinger, der skal være udført inden næste retrospective. Med andre ord: I prioriterer de fundne områder og starter fra toppen. En ting ad gangen.
6
Hvad skal vi gøre, og hvem gør det?
Aktionerne skal have en ejer, og det skal teamet vælge i fællesskab. Ejeren har til ansvar at sørge for, at aktionen er løst inden næste retrospective, men skal ikke nødvendigvis selv udføre den. Er der for mange aktioner til, at teamet kan nå dem alle inden næste retrospective, gemmes aktionerne til næste retrospective. Her vurderer I igen, om de er vigtige nok til at blive løst.
7
Tid til en leg!
Alle har godt af at lege. Det skaber sammenhold og giver god energi i teamet. Derfor slutter et retrospective altid med en leg. For nogle voksne kan det godt være lidt grænseoverskridende at skulle lege. Så vælg en leg, der passer til hvor teamet er. Når du slutter af med en leg, går deltagerne fra mødet med energi.
HUSK
Start og slut til tiden
Vær forberedt
Du er facilitator
Kom nemt i gang
10 færdige retrospectives
Vil du gerne have bogen i hånden fysisk? Så kan du købe den her og få en flot spiralbundet bog. Der er ekstra sider til noter, så du kan huske, hvad der gik godt, hvad der skal forbedres og hvad du skal huske næste gang.
