Når vi arbejder agilt og iterativt, har vi hele tiden fokus på, hvordan vi i næste gentagelse kan udføre arbejdet bedre. At vi gør det samme igen og igen er det iterative – at vi efter hver gentagelse har fokus på at ændre til det bedre, er det agile.
Men hvordan sikrer vi, at vi faktisk får øje på dét, der kan forbedres? Vi mennesker er som udgangspunkt vanedyr, der helst gentager uden ændring, da det kræver mindst energi og overskud. At gøre det samme på en anden måde er krævende – både mentalt og tidsmæssigt. Bare det at være åbne for, at vi kan gøre noget anderledes, er svært – for slet ikke at snakke om, når det så skal ændres.
Derfor er det vigtigt, at vi er flertydighedstolerante. For når vi er det, er vi åbne overfor, at noget kunne være anderledes: At katten faktisk godt kunne være en hund. Da vi er oppe mod vores helt grundlæggende vaner – man kan kalde dem for “If it aint broken, don’t fix it”-vanerne – så er der kun en vej til at blive mere flertydighedstolerant: Træning!
Vi har lavet et lille kort træningsprogram til dig, som kan bruges, når din flertydighedstolerance bliver lidt for hård i elastikken og du gerne vil øge fleksibiliteten. Vi starter med træningslængden:
Træn kort, men hårdt
Vi starter lige med en forklaring af to tilstande, som du kan være i. Kurt Lewin, en af pionererne indenfor social og organisationspsykologi, beskrev dem således: En frossen (freeze) og optøet tilstand (unfreeze). Mellem de to tilstande ligger så forandringens mulighed. Pointen er, at vi ofte er i en frossen tilstand, hvor vi kører på rutinen og løser vores daglige opgaver, som vi plejer. Det giver nemlig overskud til at håndtere de relativt få opgaver i løbet af dagen, som kræver, at vi tænker os om.
Nogle gange bliver vi enten tvunget til eller tvinger os selv til at fryse vores verden op: Vi tør vores vaner op. Det hele bliver usikkert, uforudsigeligt og uigenkendeligt. Vi stiller spørgsmål ved alt og betvivler alle fakta. Og det er faktisk ganske fint at gøre, for det skaber muligheder for, at vi kan ændre vaner eller arbejdsgange til noget bedre (det kan også bliver ændret til noget værre, desværre. Det er ikke selvskrevet, at det bliver godt, blot fordi det bliver ændret).
Udfordringen er, at det er meget mentalt krævende at være i en optøet tilstand. Derfor gælder det om at få frosset tilstanden op, lave ændringerne og fryse tilstanden igen. Det dur ikke, at man forbliver optøet.
Når du skal træne din flertydighedstolerance, skal du være i en optøet tilstand. Du skal tø alle vaner og “vi plejer” op, så du kan kigge på dem med friske og tolerante øjne. Men fordi det er hårdt at være i den optøede tilstand, skal du ikke gøre det hele ugen eller blot hele dagen – du skal måske vælge et tidspunkt, hvor du aktivt vælger at “tø” det hele op og se på alt, der foregår, med friske øjne.
Hvis du gerne vil høre lidt mere om Kurt Lewin og hans teori, så har Sune og Johannes faktisk lavet en podcast om det. Den kan du høre her (det kommer ca 15 minutter inde i podcasten).
Start i det små
Det tidspunkt kunne være en Scrum event, eksempelvis en Daily Standup. Det er en kort og overskuelig periode at tvinge dig selv til at være åben overfor alt og ikke lade dig trække afsted af dine vaner eller forudantagelser. Det er bedre at starte med små korte møder og så arbejde sig op til de længere og større møder. For det kræver en ordentlig mængde mentalt overskud for at du ikke går i sort og mister overblikket. Det fører til konflikter, misforståelser og frustrationer – både for dig og de andre til mødet.
Start derfor i det små, så du kan komme igennem hele mødet med overskud.
Sig altid ja
Når du så har fundet et møde, som du vil “optø”, er dét, du skal gøre, følgende: Hver gang der kommer et forslag, kommentar eller udsagn, skal du ALTID sige højt: “Det lyder spændende!”. Du kan så fortsætte med: “Vil du sige lidt mere om det, så jeg er sikker på, at jeg forstå præcis, hvad du mener?” eller “Hvis jeg forstår dig ret, så mener du, at… (indsæt her din fortolkning af, hvad der blev sagt)”.
Formålet er ikke at blive en ubetinget ja-siger, selvom det godt kunne lyde sådan. Målet er at tvinge din flertydighedstolerance til at se det fra den andens synsvinkel og forstå, hvorfor de ser en hund, når det nu så tydeligt er en kat. Du skal helt over i deres sko og kigge på det gennem deres øjne og tvinge dig til at se, hvor den hund gemmer sig. Og det er faktisk sværere end det lyder.
Du kender måske de tvetydige billeder, der både kan være en ung kvinde eller gammel dame. Eller to ansigter i profil eller en vase. Når din hjerne først har besluttet sig for at se det ene, er det svært at skifte over og se det andet motiv. Men du kan med træning!
Så træn din hjerne til at være opmærksom på det, der kan være anderledes, og acceptere det som en mulighed, der er mindst lige så gyldig og valid, som din egen første indskydelse.
Gentag, gentag, gentag
Og så skal du i bedste iterative stil naturligvis gentage øvelserne – igen og igen og igen! For din flertydighedstolerance er ikke er en fast størrelse. Den er også påvirket af vind og vejr, humør, søvnrytme, morgenkaffe og så videre. Så hold den ved lige og træn den ofte. Det giver dig det bedste udgangspunkt for at være agil og iterativ i din hverdag.
