Hvad begreberne faktuelt betyder, er der ikke så meget uenighed om – men hvordan de skal udfolde sig i den daglige produktion, er ikke helt så skarptskåret. For at give dig det bedste overblik, får du først en definition af begrebet og derefter vores anbefaling.
Agil
Agil kommer af det latinske ord, agilis, der betyder: Noget, der nemt kan bevæges eller flyttes, eller nemt bevæger og flytter sig. At være agil betyder altså, at man nemt kan blive flyttet på eller nemt kan flytte sig.
Det minder meget om et andet meget moderne begreb: Omstillingsparat. Dét, at man er i stand til at forholde sig konstruktivt til nye krav og ændringer i omverdenen og tilpasse sig til dem.
Det kommer nemt til at lyde meget ensidigt positivt, at være agil. For hvem har lyst til at være ikke-bevægelig eller insistere på ikke at flytte sig, når verden ændrer sig omkring en?
Skift, skift, skift!
Vores holdning er, at nogen gange skal man være ubevægelig og uflyttelig, for man skal være agil med måde. Er man hele tiden i bevægelse og tilpasser sig, skifter man hele tiden fokus. Man risikerer derfor at miste overblikket og det langsigtede mål. Nogen gange kan det, der virker fornuftigt lige nu og her, være et skridt i den forkerte retning på den lange bane.
Et eksempel er fænomenet “SIFU”: sidst ind, først ud eller “LIFO” på engelsk: Last in, first out. Forstil dig, at du sidder på et kontor og løser en opgave. En kunde ringer med en fejl i systemet og du kaster dig straks over den. For det er jo god kundeservice at løse kundens problemer så hurtigt som muligt. Det er en rigtig agil måde at agere på. Men opgaven, der har ligget og ventet, fordi den ikke skulle løses lige nu, bliver langsomt men sikkert skubbet længere og længere ud i fremtiden. Fedt, for kunden, der ringer ind og får løst sit problem – knap så fedt for kunden eller kunderne, hvis problem faktisk er den der giver mest værdi for flest at løse.
At arbejde agilt er derfor bedst, når det stadig er fokuseret og prioriteret. Hvis du hele tiden arbejder på det vigtigste (og det er jo så det svære: At få defineret, hvad der er det vigtigste), tager det i små bidder og får gjort bidderne helt færdige – så er du agil.
Vores konklusioner er derfor: Agil er godt, men med måde.
Vil du gerne prøve at arbejde agil, kan du prøve Kanban. Det er nemt at komme i gang med. Kombiner det eventuelt med et gratis og nemt system som Trello og du er godt på vej. Du skal blot oprette tre kolonner: Skal laves, igang og færdig. Opgaverne kommer ind, bliver arbejdet på og løst. Nemmere bliver det ikke! Det er rigtigt godt til styring af driftsopgaver – og faktisk til de fleste daglige rutiner derhjemme også. Du skulle tage at prøve det. Ved større projekter er det bedre med yderligere nedbrydning af opgaverne og arbejde iterativt.
Iterativ
Iterativ kommer af iteration, at gentage, hvor iterativ er tillægsformen: At noget er gentagende. En iterativ proces er derfor en proces, der bliver gentaget. Det kan være få gange eller endeløs gentagelse.
Hvor agil og omstillingsparat har en meget positiv klang over sig, er det lidt anderledes med gentagelser. Det lyder lidt dumt, ineffektivt og kedeligt. Man forestiller sig et samlebånd, hvor man dag ud og dag ind gentager de samme opgaver. Hjernen er efterladt hjemme og bliver kun luftet i weekenden, når gentagelserne for en kort stund er sat på pause.
Men kalder vi gentagelser for træning, får det en anden klang! Så er der et mål: Vi træner for at kunne løbe et halvmaraton eller øver os på et nyt programmeringssprog for at kunne forbedre virksomhedens konkurrenceevne. Det lyder straks bedre end hovedløs gentagelse!
Forskellen ligger i målet for gentagelsen: Er målet blot at gentage? Eller er målet at gentage for at opnå noget andet? Førstnævnte efterlader hovedet hjemme og sidstnævnte er at stræbe efter.
Vi lærer gennem gentagelser
Men det er ikke helt så simpelt. For i alle gentagelser ligger muligheden for at lære, for at forbedre og for at udfordre – uanset om det er ved samlebåndet eller på løbebåndet. Vi har nogle antagelser om, at samlebåndsarbejde er fordummende, men der er masser af erfaringer og inspiration til forbedringer at høste, når man laver samlebåndsarbejde. Det indgående kendskab, man opnår til den specifikke opgave.
Tilsvarende kan vi blive ved med at træne til halvmaraton med målet om, at en dag så melder vi os til og gennemfører. Men hvis vi ikke lærer af gentagelsen og lærer at løbe bedre og smartere, så man kan melde sig til og gennemføre, er gentagelsen – på trods af det flotte mål – blot en dum gentagelse.
Vores konklusion er derfor: Iterative processer og gentagelser er godt, så længe der er fokus på at lære af gentagelsen.
Vi ville gerne kunne anbefale et system eller et framework, du kan bruge, hvis du gerne vil arbejde iterativt. Men vi kender ikke til noget. I stedet kan vi give et eksempel på et tidspunkt, hvor du lavede mere eller mindre hovedløse gentagelser: Da du lærte 10-fingersystemet til at skrive på computer (måske du bruger 2-fingersystemet: “Søg og du skal finde” mere end alle 10 fingre). I starten var fokus på at finde hver enkelt rigtig tast til hvert enkelt bogstav i det ord, der skulle skrives. Det gik langsomt… Men efter hvad der synes som en uendelig række af gentagelser begyndte fingerne at vide af sig selv, hvor bogstaverne sad. Men lige som det gik så godt, begynder fejlene! Så pludselig efter en frustrerende periode med fejl, kan fingerne igen finde de rigtige taster – og nu er der fart på! De meningsløse gentagelser, hvor ordene langsomt blev skrevet et bogstav ad gangen, er nu skiftet ud med en flydende proces, hvor du tænker et ord og fingerne skriver det.
Agil og iterativ
Ofte bliver de to begreber nævnt samtidig. Og det er ikke uden grund, for de to tilgange supplerer hinanden godt. Skal det være knap så højtflyvende kunne man sige: “Omstillingsparate gentagelser” eller “Gentag og vær åben overfor, at noget kan forbedres og gøres anderledes”.
I den iterative proces ligger der nemlig en tendens til at gentage på den samme måde. Derfor er det agile aspekt godt at få med, så man gentager og forholder sig til, hvordan man gjorde. Kunne det gøres anderledes, bedre, smartere, hurtigere, med færre fejl og så videre. Og så gentage igen.
Vores konklusion er derfor: agil og iterativ passer sammen som fod i hose. De to tilgange komplimenterer hinanden og sikrer et fokus på, at man lærer og tilpasser efter hver gentagelse.
Du har måske hørt om Scrum. Det er en meget populær udviklingsmetode, der kombinerer agil og iterativ. Det er en god måde at styre projekter på. Har du driftsopgaver, skal du derimod lige scrolle op igen og nappe Kanban. En del af Scrum er ceremonien Retrospectives. Lige præcis dén ceremoni er vi meget glade for – det har du måske opdaget. Det skyldes, at i Retrospectives er fokus netop på at lære af den sidste gentagelse: Hvad gik godt, hvad skal vi gøre mere af og hvad skal vi stoppe med. Det skaber grundlaget for lærende gentagelser. Og det bedste er, at du kan bruge Retrospectives i alle projekter! Minsandten om det ikke også dur til driftsopgaver. Hold det hver 2-3 uge og så garanterer vi, at jeres arbejdsgange, rutiner og vaner får et skub i den rigtige retning på ingen tid!
Agil er ikke det samme som omstillingsparat!
De to begreber bliver tit blandet sammen i debatten. Hvorfor de ikke er det samme, kan du læse lige her.
Hør mere om agil og iterativ
Vi har haft en god snak om de to begreber i vores podcastserie “Scrum med mere”. I afsnittet “Få styr på begreberne agil og iterativ” får du mere kød på beskrivelserne af begreberne og en dybere forklaring af Scrum, Kanban, XP og andre udviklings- og arbejdsmetoder.
Det er Ulrik Nyman, der er lektor på Aalborg Universitet, Birte Laursen, Sune Monrad fra Cobraid og Johannes Damsgaard-Bruhn der tager en snak om de to begreber.
