Grunden til, at jeg tager dette eksempel frem, er, at de tre kunder til daglig alle arbejder med Scrum og iterativ udvikling. Alligevel blev de frustrerede over udsigten til at skulle arbejde med logoet igen. Fornemmelsen af håbløshed over ikke at komme i mål med logoet var tydelig. For hvorfor skulle de nå en løsning ved at gøre det, de havde gjort før, igen? Hvorfor skulle det denne gang give et andet resultat?
Man kommer jo ingen vegne ved at gentage
På den ene side kunne jeg sagtens forstå deres frustration og håbløshed. Når man har været igennem den ene workshop, brainstorm, kaffesnak efter den anden og stadig ikke er kommet til et tilfredsstillende resultat, er det nemt at give op. Modet og kræfterne til at tage en tur mere bliver ædt op og erstattet af en fornemmelse af stilstand og modløshed: “Vi når aldrig i mål!”.
På den anden side var jeg også uforstående overfor den. For når de nu snakkede om logoet igen, ville det jo være med et helt andet udgangspunkt end den første gang. Siden deres første workshop og brainstorm om logoet, havde de snakket om deres produkter, deres hjemmeside, fået taget billeder og meget mere. Så udefra set var de et helt andet sted nu, end da de startede.
Men når man står midt i det hele, er det umuligt at se, at udgangspunktet er ændret fundamentalt. Og kan man ikke se det, kan man ikke se, at denne gang bliver resultatet anderledes. Derfor har man brug for nogen, der påpeger det, som er så nemt at se, når man står udenfor processen: Der er sket en masse og denne gang vil det have et andet resultat. Selvom processen er den samme, er udgangspunktet ændret og derfor vil resultatet blive anderledes.
Det samme vand løber ikke igennem åen to gange
Iterativ betyder “gentagelse” – men det betyder ikke, at man ikke kommer videre. Man kan sammenligne en iterativ bevægelse med at gå op ad trapper: Man kommer ikke fremad, skønt man bevæger sig. Lige netop dét er en af de store udfordringer ved iterative bevægelser: Den manglende fornemmelse af fremdrift.
Men manglende fremdrift betyder ikke, at man ikke kommer tættere på målet. Vi er ofte så fokuserede på fremdrift, på at komme videre, på at nå i mål at vi helt overser, at nogle gange er fremad ikke den hurtigste eller bedste vej. Nogle gange er den hurtigste og bedste vej at komme op, hvor man kan se en ny og bedre vej frem.
Den nye og bedre vej er ikke synlig fra foden af trappen. Den kommer først frem, når man kommer højt nok op. Nogle gange skal man kun lidt op ad trappen, før den dukker frem – andre gange skal man langt op. Og netop derfor kan iterativ udvikling føles så utrolig langsommelig og opslidende: Man ved ikke altid, hvor langt op ad trappen man skal, før den nye vej viser sig.
Sådan undgår du fornemmelsen af at gå i ring
Der er tre nemme ting, du kan gøre, for at gøre vejen op ad trappen mindre opslidende og uoverskuelig. Dem får du lige her:
- Tag korte referater
Tag altid referat af møder. Særligt de små uformelle møder over en kop kaffe, hvor man lige tager en hurtig beslutning. Referater er nemlig fantastiske til at vise, hvor langt I er kommet. De viser alt det, som I har været igennem! Det skal være korte referater – ikke lange romaner. Et billede af tavlen, I skrev på, eller af det papir, I tegnede og skrev noter på. En kort mail med de fem beslutninger, I kom frem til. Kort sagt: Korte præcise referater, der gør, at I kan huske, hvad I besluttede. - Fejr hver iteration
Hver gang I har været en iteration igennem, skal alt det, I nåede, frem i lyset. Hold en lille fest og fejr, at I nu er kommet længere. Måske I ikke nåede alt det, I havde regnet med. Måske I slet ikke nåede noget som helst. Måske I nåede noget helt andet, end I troede I skulle nå.
I alle tilfælde nåede I noget og det skal I holde fast i! For resultatet af en iteration er grundlaget for den næste og man starter bedst en ny iteration, hvis alle er klar over, hvad grundlaget er. - Stop op og kig tilbage
Når det hele kører afsted og den ene iteration tager den næste, glemmer man nemt, hvor langt man faktisk er kommet. Derfor skal I en gang i mellem stoppe op og sammen kigge tilbage: Hvor kom I fra? Hvor langt er I kommet? Hvor var I på vej hen og er I stadig på vej derhen?
Husk på, at selvom det ser ud som om I nogle gange er gået i cirkler, så har hver gang rundt i cirklen været forskellig, fordi udgangspunktet ændrede sig. Nogle gange skal man mange gange rundt i den samme cirkel for at komme frem til dét, der gør, at I kommer videre.
Følger du disse tre råd er min erfaring, at iterative processer giver en fornemmelse af fremdrift – også selvom det i virkeligheden går opad og ikke fremad.
