For over år 20 år siden var min storebror og jeg på en café. Vi fik et lækkert måltid og sluttede af med dessertpandekager. Men da min storebror kom hjem, blev han syg. Dén ene gang husker vi begge stadig – men de mange andre gange, vi spiste der, husker vi ikke. Vi er nemlig som mennesker utroligt gode til at huske de gange, det gik galt, mens alle de gode gange har det med at fortage sig i tågerne.

Hænger dit team fast i dét, der ikke virker?

af | 4. februar 2020

Og det er der en rigtig god grund til. Evolutionen har simpelthen gjort, at vi er meget bedre til at huske dét, der kan gøre os syge eller slå os ihjel end dét, der bare smager godt. Da vi levede som samlere og jægere var det årsagen til, at vi overlevede – i dag er det ikke så relevant mere, for vi kan jo ikke købe giftig mad i supermarkederne.

Men evnen til at huske dét, der ikke var godt for os, har vi stadig. Og vi bruger den i mange andre sammenhænge end til at huske, hvilke bær der er gode og hvilke vi skal gå udenom.

I teams er denne evne en af de største årsager til, at vi ofte fokuserer på alt det, der ikke fungerer. Den dårlige arbejdsgang, det tunge IT-system eller den trælse printer, der altid æder papiret, når man har allermest travlt. Alt det er vi gode til at huske på og snakke om.

Nævn sidste gang du fik din livret

Alt det, der bare virker som det skal, det er straks en anden sag. Vi skal tænke os lidt mere om – og faktisk kan det være umuligt at komme i tanke om…

Er du ikke helt overbevist, så prøv den her lille øvelse. Du skal bare huske på to forskellige episoder:

  1. Hvornår fik du sidst din livret?
  2. Hvornår blev du sidst syg af noget, du havde spist?

Jeg vil æde min hat på, at hvis det er mere end et par dage siden, du fik din livret, så kryber du nemt til svaret “Det var til jul, for jeg elsker *indsæt her det, du får juleaften*” eller “Det var til min fødselsdag, for der får jeg altid min livret”.

Anderledes er det med mad, der resulterede dårlig mave eller opkast. Det står rimeligt tydeligt, hvornår det var – og hvad det var.

Fokus på det gode kræver træning

Men det behøver ikke være sådan! Du kan nemlig træne dig selv i at have mere fokus på dét, der virker. Du kan udnytte, at din hjerne er en plastisk størrelse, der er til at ændre og forme – ret meget endda! Det kræver dog en indsats og tid. For vaner lader sig ikke ændre natten over.

Vil du arbejde agilt og iterativt, er det at ændre vaner en helt central del. Som du måske ved, er vi store fortalere for at arbejde agilt og iterativt. Hvad det præcis betyder, kan du læse her. I denne sammenhæng er det værd at fokusere på, at arbejder man iterativt, er det essentielt, at man træner hjernen i at fokusere på dét, der virker. Uden det fokus bliver iterative arbejdsgange nemt blot gentagelser eller løsninger på problemer, der bærer præg af “vi er jo nødt til at prøve noget, for at løse problemerne”.

Men når man skal beslutte, hvordan man løser dét, der ikke fungerer, er det smart at bruge dét, der faktisk fungerer rigtigt godt, som pejlemærke og inspiration. Det gør nemlig, at løsningerne går fra at være “noget andet end det vi gjorde sidst” til “det her virker i andre sammenhænge, så skal vi ikke se, om det også virker her?”. Førstnævnte bliver nemt tilfældigt, om det faktisk løser noget. Sidstnævnte garanterer en meget højere succesrate for løsningen!

Dit mentale træningsprogram

Så det er frem med det mentale træningstøj og komme igang allerede i dag! For at gøre det lidt nemmere for dig og dit team at komme igang har vi lavet et træningsprogram for det næste år. Bare rolig, det kan godt være, at det er et langt træningsprogram, men fortvivl ikke! Det er lav intensitet og roligt tempo. Når det kommer til hjerner og vaner kommer effekten af, at du bliver ved og ved og ved med at træne – ikke at du træner hårdt.

1. Opstart

Når du skal starte træningen, er det godt at kickstarte træningen. Det gør du ved, at du sætter dig ned og vrider din hjerne. Du skal tænke et år tilbage: Hvor var dit team for et år siden? Hvilke udfordringer så teamet frem til at skulle løse i det kommende år? Hvilke større projekter skulle søsættes og færdiggøres i det kommende år?

Det kan være en grundlæggende opdatering af et IT-system, tage en ny bygning i brug eller færdiggøre en større omrokering i virksomheden.

Du skal notere alle resultaterne ned og lave din egen lille takketale, hvor du fremhæver de gode effekter, de store resultater og de flotte indsatser. Takketalen læser du op for teamet, når du skal skyde træningsprogrammet igang.

2. Så skal der trænes

I skal træne i 3 måneder. Det er nok til, at de gamle vaner og tankemønstre kan blive fortrængt af det nye positive fokus. Samtidig er det ikke længere, end at det er overskueligt at kaste sig ud i.

Når I træner, skal I bruge “Bedstemors lov”. Det er en måde at evaluere på, som hjælper jer til at få de positive aspekter frem. I skal nemlig fremhæve tre gode ting og én udfordring til næste gang. Bemærk, at det skal være en udfordring. En udfordring er nemlig to ting: En fremhævning af noget, der kunne være bedre, og en retning for, hvordan det kunne gøres bedre.

I kan gøre det efter hver ceremoni: Hold 30 sekunders stilhed og noter så de tre gode ting og en udfordring på en gul seddel eller i en note på computeren. Det skal være kort og hurtigt.

Husk at samle sedlerne eller noterne sammen. I får brug for dem, når der er gået tre måneder.

3. Nyd den nye gode form

Når der er gået tre måneder, fejrer I den nye mentale form. Hvor du til opstarten skrev takketalen, laver I den nu sammen. Brug 5 minutter på at skrive alle de gode ting, der er sket i det forgange år ned på gule sedler. Trænger hukommelsen til hjælp, kan I hænge alle noterne fra årets løb op på væggene til inspiration.

Efter de 5 minutter læser I jeres sedler højt for hinanden og hænger dem op på væggen i klumper med fælles emne eller fokus.

Når I er færdige, har I en væg fyldt med små og store positive ting, der er sket i løbet af de tre måneder. Ting, som I selv har været med til at skabe og forme.

Retrospectives er en rigtig god ramme for et sådant møde. Hvis du vil prøve det, kan du læse om retrospectives her.

Tro flytter bjerge

Når I står der og kigger på alt det, I sammen har skabt af positive resultater, styrkes troen på, at sammen kan I virkelig rykke teamet fremad i en god og positiv retning. Der er få ting, der kan skabe resultater som et team, der tror på, at de kan. For et sådant team er der ikke problemer – kun løsninger, der endnu ikke er fundet.

Vil du gerne derhen med dit team? Så tag en kop kaffe og et stykke papir og start på din takketale. Skriv den i dag, hold den i morgen – og før du ved af det, står du og teamet foran en væg fyldt med resultater, I har skabt sammen.

Har du hørt vores podcasts?

Vi laver to podcasts: “Alt om Scrum” og “Scrum med mere”. De passer perfekt til en gåtur, en opvask eller en god kop kaffe.

Nyeste indlæg på bloggen

Alle indlæggene finder du her

Sådan håndterer du sladder og brok i et ungt agilt og iterativt setup

Sådan håndterer du sladder og brok i et ungt agilt og iterativt setup

Sladder og brok definerer vi ofte som noget negativt. Noget, der skal undgåes og jo mindre, der er af det, jo bedre. Men sådan er det faktisk ikke helt. For sladder og brok har også et positivt element: Det kan være en sikkerhedsventil, der tager trykket af irritationer og frustrationer. Men bliver det for meget, kan det skade teamet. Målet er derfor tilpas sladder og brok i teamet – spørgsmålet er da, hvordan finder du den gyldne middelvej?

GULDKORN DIREKTE I DIN INDBAKKE

FÅ EN TJEKLISTE TIL
EFFEKTIVE MØDER

Få vores allerbedste guldkorn direkte i din indbakke

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få vores bedste tips og gode råd.

Tak! Du modtager nu en tjekliste direkte i din indbakke