Vi lever i en foranderlig verden, hvor nye behov, krav og ønsker opstår og forsvinder igen. Derfor er den perfekte brugerinddragelse, den gode brugerinddragelses værste fjende. Vi giver dig her vores bud på, hvordan du laver en god brugerinddragelse.

Du når aldrig i mål med brugerforståelse – og det er meningen

af | 31. august 2021

Grundlæggende handler det om at slå fast, at når det kommer til brugerinddragelse kommer du aldrig i mål. Du når ikke til et punkt, hvor du kan sige: “Godt, det var så det! Færdig med brugerinddragelse!”. Der vil altid være behov for at inddrage brugere igen og igen for at se, om deres behov er ændret, om systemet stadig har de nødvendige funktioner og om brugervenligheden stadig er i top.

Start i det små

Dit fokus skal i stedet være på at indsamle data løbende i passende mængder. Det behøver ikke være meget data i starten. Faktisk er det fint, om der kun kommer så meget brugerinddragelsesdata ind, at du og dit team kan nå at følge med. Jo mere sikre I bliver på jeres brugere, jo flere kan I inddrage. Måske I endda bruger de opsamlede data til at validere jeres personaer løbende.

1 inddraget bruger er bedre end 1.000 gode antagelser

Vores anbefaling er, at du inddrager mindst 1 bruger.

1 bruger er ikke mange, men det er bedre end ingen. Vores erfaring er, at du ved at inddrage bare 1 bruger, har god chance for at fange de værste og største problemer med funktionalitet og brugervenlighed. Inddrager du 7 brugere, har du fanget ca. 80% af alle problemerne. Derefter flader det ud og du får færre og mindre problemer jo flere brugere du inddrager.

Fokus på de spørgsmål, du ikke kender

Det er nemt at komme til at fokusere på at få bekræftet sine antagelser, når man laver brugerinddragelse. Kan brugerne følge logikken, bruger de systemet korrekt og udnytter de alle de smarte funktioner, der gør deres liv lidt nemmere? Det er fint, at der er fokus på det – men du skal også have fokus på alt det, du ikke spørger om.

Det gode ved at inddrage brugere er, at det ofte kommer helt af sig selv, når du inddrager brugere. Når de sidder der med din opgaveliste og løser opgaver, så hold øje med, når de gør noget uventet, når de går i stå eller når de undrer sig. For det er dér, de tavse spørgsmål ligger.

Vil du høre mere?

Sidder du og tænker, at du gerne ville lave brugertests, men at det er en kæmpe og uoverkommelig opgave? Så er der godt nyt til dig! For Cecilie Steentoft og Charlotte Albrechtsen har sammen skrevet bogen “Effektive brugertest”. Den er en del af serien “Trin for trin” og er til dig, der gerne vil have et hurtigt og godt overblik og indblik i, hvordan du kommer i gang med brugertests. Så bliver det simpelthen ikke lettere!

Og vi har haft besøg af dem i vores podcast “Scrum med mere”. Den episode kan du høre lige herunder. Bogen kan du læse mere om her hos Samfunds Litteratur

 

Scrum med mere
Scrum med mere
Brugertests er slet ikke så svært som du tror
Loading
/

Har du hørt vores podcasts?

Vi laver to podcasts: “Alt om Scrum” og “Scrum med mere”. De passer perfekt til en gåtur, en opvask eller en god kop kaffe.

Nyeste indlæg på bloggen

Alle indlæggene finder du her

Sådan håndterer du sladder og brok i et ungt agilt og iterativt setup

Sådan håndterer du sladder og brok i et ungt agilt og iterativt setup

Sladder og brok definerer vi ofte som noget negativt. Noget, der skal undgåes og jo mindre, der er af det, jo bedre. Men sådan er det faktisk ikke helt. For sladder og brok har også et positivt element: Det kan være en sikkerhedsventil, der tager trykket af irritationer og frustrationer. Men bliver det for meget, kan det skade teamet. Målet er derfor tilpas sladder og brok i teamet – spørgsmålet er da, hvordan finder du den gyldne middelvej?

GULDKORN DIREKTE I DIN INDBAKKE

FÅ EN TJEKLISTE TIL
EFFEKTIVE MØDER

Få vores allerbedste guldkorn direkte i din indbakke

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få vores bedste tips og gode råd.

Tak! Du modtager nu en tjekliste direkte i din indbakke