Små opgaver er mere nærværende
Processen i projektet med at bryde problemerne og udfordringerne op i mindre dele er essentiel for projektets succes. Når vi snakker sammen, kan vi nemt lige sige, at der skal være en knap der og den skal bare kunne gøre alting. Men når det kommer til stykket og "gøre alting" skal gøres konkret, kan det pludselig blive svært. For hvad er "gøre alting" faktisk for en størrelse?

Derfor løser vi kun nærværende opgaver

af | 14. september 2018

Hvis man ikke bryder problemerne og udfordringerne ned i mindre dele, forbliver de uoverskuelige, uoverkommelige og uforståelige. Den slags opgaver er svære at gå i gang med og den mest normale reaktion er derfor at lade være. Vi skubber opgaven foran os og løser alle de andre opgaver, som vi kan overskue.

Det går fint et stykke tid, men så går det også galt: Enten bliver opgaven løst uden at have nedbrudt den sammen med kunden. Det øger risikoen for, at opgaven løses på en måde, som kunden ikke kan bruge og kunden bliver ikke tilfreds. Eller også bliver opgaven slet ikke løst og kunden er igen ikke tilfreds.

Opgaven skal være nærværende

Problemerne og udfordringerne skal derfor gøres nærværende for både kunden og udviklerne. Men for at vi kan og tør gå tættere på opgaven med at løse problemerne og udfordringerne, skal opgaven gøres overskuelig, overkommelig og forståelig. Når opgaven er det, går vi tættere på opgaven og gør den nærværende.

Nærværende opgaver er motiverende at løse, de er til at gå i gang med og sidst men ikke mindst er det meget mere sandsynligt, at løsningen faktisk er brugbar for kunden. Kunden har jo netop været med til at bryde opgaven ned og kunden og udviklerne har derfor en fælles forståelse af opgaven og hvad den bedste løsning er.

Nærværende er en aktiv proces

En opgave bliver ikke nærværende af, at den bliver skubbet tættere på os – kun ved at vi selv bevæger os tættere på den. Det kræver derfor en indsats at gøre en opgave nærværende. Den indsats kan du gøre nemmere ved at dele opgaven op i små bidder – dét er det hemmelige trick.

Små bidder kan nemlig løses med små skridt. Med små skridt går vi tættere på opgaven og den bliver mere nærværende for os. Små skridt er overkommelige og gør det muligt at korrigere løbende. Kommer der en uventet forhindring, kan du nemt tilpasse din tilgang til opgaven, og alligevel komme sikkert i mål.

Sådan lykkes dit agile projekt

De tre ting, som du skal huske på for at dit agile projekt lykkes er derfor:

  1. Skab et solidt fundament med de tre T’er: Tillid, tryghed og troværdighed. Dem kan du læse om her
  2. Bryd opgaverne ned i overskuelige små bidder, der kan tages med små skridt
  3. Gør opgaverne nærværende for både kunden og udviklerne

Gør du det, er du godt på vej til et succesfuldt agilt projekt!

Og skulle der komme slinger i valsen, så hjælper vi dig gerne tilbage på sporet. Bare send en mail eller giv os et ring!

Har du hørt vores podcasts?

Vi laver to podcasts: “Alt om Scrum” og “Scrum med mere”. De passer perfekt til en gåtur, en opvask eller en god kop kaffe.

Nyeste indlæg på bloggen

Alle indlæggene finder du her

Sådan håndterer du sladder og brok i et ungt agilt og iterativt setup

Sådan håndterer du sladder og brok i et ungt agilt og iterativt setup

Sladder og brok definerer vi ofte som noget negativt. Noget, der skal undgåes og jo mindre, der er af det, jo bedre. Men sådan er det faktisk ikke helt. For sladder og brok har også et positivt element: Det kan være en sikkerhedsventil, der tager trykket af irritationer og frustrationer. Men bliver det for meget, kan det skade teamet. Målet er derfor tilpas sladder og brok i teamet – spørgsmålet er da, hvordan finder du den gyldne middelvej?

GULDKORN DIREKTE I DIN INDBAKKE

FÅ EN TJEKLISTE TIL
EFFEKTIVE MØDER

Få vores allerbedste guldkorn direkte i din indbakke

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få vores bedste tips og gode råd.

Tak! Du modtager nu en tjekliste direkte i din indbakke