Du opdagede måske selv det hurlumhej, der blev skabt af et jobopslag fra Landbrugsstyrelsen. Jeg medgiver gerne – ligesom Franci Johansen fra Landbrugsstyrelsen gjorde – at ordet “agil” er brugt ret mange gange i opslaget. Men som hun siger i et interview hos Magisterbladet.dk:
Det handler nok om, at vi er ved at lægge den måde om, som vi arbejder med it på. Og der fylder den agile arbejdsmetode rigtig, rigtig meget. Det præger nok teksten lidt.
Det er da ærlig snak! De bruger en masse tid på at ændre hele deres måde at arbejde på, og derfor fylder det agile meget for dem. Så kan en ansøger nemt se, at det er tilfældet og kan rette sig ind efter det.
Men kæden er hoppet helt af
Ikke i selve opslaget, mener jeg – men i reaktionerne på det.
Udover Magisterbladets artikel: “Buzzwordbingo? Landbrugsstyrelsen bruger ordet ‘agil’ 30 gange i jobopslag“, så kom Finans.dk på banen med: “Overdrevet brug af ét ord i jobopslag vækker hånlatter på sociale medier“, B.T. med: “Jobopslag med overdrevet brug af samme ord vækker undren: ‘Er det for sjov?’“. Berlingske.dk kom med den mindst fordømmende artikel: “Er du »agil«? Og drømmer du om at arbejde i det offentlige med andre »agile« folk? Så frygt ej, styrelse har et »agilt« job til dig”
Hele fem artikler, alle med en ret nedladende tone overfor “agil”, om et enkelt jobopslag! Og det mest absurde er, at helt nede i bunden af artiklen på Magisterbladet.dk er der følgende udsagn:
”Vi kan se, at medarbejderne er mere glade og har det sjovere, de steder hvor vi arbejder agilt. De kan mærke, at det giver bedre løsninger, og at de forskellige fagligheder kommer tættere på hinanden”, siger Franci Johansen.
Tænk sig, de har været så fornuftige hos Landsbrugsstyrelsen at bruge en arbejdsmetode, som faktisk gør medarbejderne gladere! Og hvad får de så for takken, når de søger nye medarbejdere? Hån og latter, fordi de bruger et ord 30 gange i et jobopslag…
Hvorfor hed de fem artikler ikke noget med: “Søg det her job og bliv glad!”, “Landbrugsstyrelsen har knækket koden: Agil gør glad” eller bare “Frygt ej – drømmer du om at være glad, så har det offentlige et job til dig”.
I stedet bruger fem medier spalteplads på at dundre mod et begreb – et begreb som de faktisk ikke selv forstår… Det skriver Tobias Reinwald rimeligt tydeligt selv i sin artikel på berlingske.dk:
Denne skribent er ikke sikker på, hvad ovenstående egentlig betyder. Måske fordi skribenten ikke er synderligt agil. Ansøgningsfrist: Torsdag 24. oktober.
Hvorfor går det galt?
Det er et godt spørgsmål – og et, vi gerne vil prøve at give et svar på.
Problemet er, at vi ofte bliver mødt af nye ord, der fortæller, hvordan vi skal være, hvis vi vil være bedre medarbejdere. Vi skal være mere omstillingsparate, digitale frontløbere, robust, læringsparate og så videre. Du kender sikkert selv en masse flere af den slags ord.
De ord fortæller noget om, hvad du er eller skal være for at bestride et job. Det er egenskaber, som du skal besidde og du skal gerne mestre dem også. Det er jo ikke nok at være lidt omstillingsparat – du skal være meget omstillingsparat! Lidt robust har heller aldrig rigtigt slået an…
Du er ikke agil – du arbejder agilt
Forskellen er lige så simpel som den – åbenbart – er svær at fange: Agil er ikke noget du er – det er en måde, du, dine kollegaer og hele virksomheden arbejder på.
Du kan være nok så agil, men hvis rammerne ikke er til det, så kan du ikke være agil. Derfor giver det ikke mening at snakke om, hvor agil du er. For din agilitet er ikke begrænset af dig, men af dine omgivelser.
Hvordan arbejder jeg så agilt?
Forskellen på agil og andre buzzwords er, at der faktisk er regler for, hvordan du arbejder agilt. De er nedskrevet i det agile manifest og er endda oversat til dansk:
- Individer og samarbejde frem for processer og værktøjer
- Velfungerende software frem for omfattende dokumentation
- Samarbejde med kunden frem for kontraktforhandling
- Håndtering af forandringer frem for fastholdelse af en plan
Som du kan se, angiver manifestet måder at arbejde sammen på – ikke måder, som du skal være på. Det er en afgørende forskel!
Hvor meget agil er jeg så?
Vi kan alle arbejde mere eller mindre agilt – nogen dage mere end andre. At arbejde agilt kan sagtens betyde, at vi skal gå tættere på problemerne, være lidt mere fleksible, trække vejret dybt og tænke, at det dælme er træls, at alle planerne nu ikke passer, men at resultatet bliver bedre, hvis planerne bliver lavet om. Og det er nemmere nogle dage end andre og nemmere for nogle mennesker end andre.
Sådan er vi forskellige og det er der en styrke i! For når vi bidrager med vores forskellige faglighed og erfaringer, bliver dét, vi laver sammen, bedre.
Det lyder svært!
Det er det også! Især når man skal lære det. Derfor er det smart at ansætte en agil coach, som Landbrugsstyrelsen leder efter. Så er der en, der kan hjælpe med at sikre, at I bliver ved med at arbejde agilt – også når det er nemmere lige at hoppe over, hvor gærdet er lavere.
Men det er heller ikke meningen, at det skal være nemt. Det er meningen, at din faglighed og erfaring bliver respekteret og brugt i processen og at I sammen finder de bedste løsninger.
Det giver nemlig glade medarbejdere og bedre løsninger!
Tænk, hvis det var overskriften på fem artikler: “Arbejd agilt – det giver gladere medarbejdere og bedre løsninger”. Vi håber, det kommer en dag. Indtil da, så synes vi, at du skal tage “agil” af din liste over buzzwords. Og når du møder nogen, der har “agil” på deres liste, så bed dem fjerne det også – eller send dem linket til dette indlæg.
