Vi har været her før. Evolutionen. Den skiderik. Vi har allerede slået fast, at vi er bedre til at huske dét, der går galt, end det, der går godt. Den “gave” har evolutionen givet os, for det sikrer mest effektivt vores overlevelse. Så helt dumt er det ikke – men det skaber alligevel nogle ret trælse problemer i dit team.

Skal du lære et nyt begreb i dag, så er det “aktivitetsmobiliserende følelser”

af | 2. februar 2021

Dette indlæg handler om en anden “gave” fra evolutionen: Vores forkærlighed for negative aktivitetsmobiliserende følelser. Det er ikke nogen lille mundfuld, så lad os tage den fra toppen og få på plads, hvad aktivitetsmobiliserende følelser er. Holder du ved, så garanterer jeg, at det her nye begreb bliver dit nye yndlingsværktøj, når du skal forstå, hvorfor dit team gør, som de gør, og hvorfor det er så svært at holde fokus på fremskridt, forbedringer og fordele. Og så får du vores bedste og meget effektive trick til at hjælpe dig selv og dit team med at skifte fokus fra de negative til positive følelser.

Hvad er “aktivitetsmobiliserende følelser”?

Følelser er det, der får os i gang med at gøre noget. Der er de helt basale, som sult og tørst, der har en biologisk dimension. Vores krop mangler noget: “Igangsæt venligst aktivitet, der roder bod på det, tak”, siger den gennem følelser.

Så er der følelser, som er klangbund for vores humør: Glæde, tristhed, angst, vrede, afsky og mange mange flere (Tænker du, hov, de følelser har jeg set før, så har du helt ret. Tag en kop kaffe og nyd Pixars “Inderst inde”. Den er både sjov og informativ, når det kommer til følelser).

Fælles for dem er, at de beskriver vores sindstilstand. Men der er også nogle ret afgørende forskelle på dem: Nemlig om det er følelser, der får os op ad stolen og i gang eller følelser, der får os til at tage 10 min. mere i lænestolen.

Lad os tage et eksempel: Du ser naboen komme gående med sin hund ude ved vejen. “Det ser hyggeligt ud med en gåtur i det gode vejr”, tænker du og mærker du bliver helt glad og afslappet over at mærke solstrålerne gennem vinduet på ansigtet. Du går faktisk lige helt i stå, der i en varm solstråle. Det skifter lige i det naboens hund hopper over hækken og lægger en fin stor lort lige der på græsplænen! Den afslappede tilstand forsvinder som dug for solen og erstattes af vrede. 10 sekunder efter står du ude i haven klar til at fortælle din nabo et par alvorsord – bare for at opleve, at naboen naturligvis er ved at samle lorten op i en pose. Nabofreden er reddet!

Op af sofaen!

Forskellen på de to følelser, afslappet og vrede, er, at vrede er en aktivitetsmobiliserende følelse: Den får dig op ad stolen og afsted i en ruf! Det samme gælder følelser som harme, indignation og angst.

Afslappet er ikke en aktivitetsmobiliserende følelse. Den er derimod en aktivitetsdemobiliserende følelse. Det er en rar følelse, men den får dig ikke i gang med at gøre noget. Tværtimod, faktisk. Det samme gælder følelser som lykke, glæde eller sympati.

Negative aktivitetsmobiliserende følelser får os altså i gang – positive aktivitetsdemobiliserende følelser får os til læne os tilbage i stolen.

Hvad er problemet, tænker du måske? Jo, det er lige præcis det lille underfundige faktum, at evolutionen har sørget for, at vi er mere opmærksomme på negative aktivitetsmobiliserende følelser. Og de følelser er ikke nødvendigvis særligt konstruktive – men de er gode til at sikre, at vi overlever. Men skal teamet, den sunde kultur og det gode samarbejde overleve, skal du hjælpe dit team med at dæmme op for de negative følelser og gøre de positive følelser aktivitetsmobiliserende. Heldigvis har vi et godt og simpelt trick til dig lige her!

Sådan “snyder” du dig selv

Negative aktivitetsmobiliserende følelser har en ærkefjende: Nemlig bevidst forudgående rammesætning for den kommende aktivitet! Det lyder meget mere kompliceret end det faktisk er!

Før du går i gang med en aktivitet, skal du simpelthen beslutte, hvilke positive følelser du vil fokusere på og lægge til grund for din aktivitet. Når du gør det, mister de negative aktivitetsmobiliserende følelser nemlig deres magi! For at de kan tage fat i dig og trække din aktivitet i en bestemt retning, skal du nemlig helst ikke have noget bevidst formål med din aktivitet. Har du derimod det, et bevidst formål, så kan du tvinge dig selv til at lade positive følelser virke aktivitetsmobiliserende!

Forestil dig følgende: Du sidder en torsdag aften i sofaen med din mobil efter en lang dag. Du vil lige tjekke de sociale medier for lige at koble af. Der går ca. 2 sekunder så rammer du den første overskrift, der får dig op i det røde felt: “Nogen har snydt med noget, som går ud over alle os andre!”. Du kan mærke trangen til at skrive en kommentar eller like opslaget. Vreden, forargelsen og harmen står i kulissen og råber op! Lyder det velkendt?

Forestil dig nu i stedet, at du lægger en plan før, du tager telefonen frem. Du planlægger, at du vil give 5 hjerter, 7 likes og skrive 3 positive kommentarer. Når du så tager telefonen frem og åbner det første og bedste sociale medie, er hele din opmærksomhed rettet mod at finde de mere skjulte og gemte positive aktivitetsdemobiliserende følelser (glæde, begejstring, sympati) og trække dem frem i lyset. Når du scroller ned, vil du opdage, at de negative opslag ikke har helt samme lokkende effekt og du får nemmere ved at scrolle forbi dem. Du har jo et mål og det er ikke dem!

Når det positive opslag så kommer, opdager du det nemmere, fordi du faktisk leder efter det. Når du så giver det et hjerte, like eller kommentar, forstærker du din indre positive tilstand. Det bliver et selvforstærkende feedback loop:

Jo mere, du leder efter positive opslag, jo flere finder du.
Jo mere du interagerer positivt med dem, jo stærkere bliver de positive følelser.
Jo stærkere de positive følelser er, jo nemmere har du ved at finde de positive opslag!

Snyd dit team

Du kan gøre det samme med dit team: Sæt rammer for jeres møder, der gør de fælles positive mål bevidste. Så ved I alle, hvor I er på vej hen og leder derfor efter det samme. Det betyder ikke, at der udfordringer, konflikter eller lignende forsvinder – men de får et formål, som er at bringe jer sammen hen mod positive følelser og mål.

Vil du gerne have konkrete råd til, hvordan du gør det med de forskellige events i jeres team, så tilmeld dig vores nyhedsbrev og hold øje med siden. Så får du løbende inspiration og konkrete råd til, hvordan du gør.

Og som altid kan du kontakte os, hvis du har specifikke udfordringer, du gerne vil have hjælp med.

Har du hørt vores podcasts?

Vi laver to podcasts: “Alt om Scrum” og “Scrum med mere”. De passer perfekt til en gåtur, en opvask eller en god kop kaffe.

Nyeste indlæg på bloggen

Alle indlæggene finder du her

Sådan håndterer du sladder og brok i et ungt agilt og iterativt setup

Sådan håndterer du sladder og brok i et ungt agilt og iterativt setup

Sladder og brok definerer vi ofte som noget negativt. Noget, der skal undgåes og jo mindre, der er af det, jo bedre. Men sådan er det faktisk ikke helt. For sladder og brok har også et positivt element: Det kan være en sikkerhedsventil, der tager trykket af irritationer og frustrationer. Men bliver det for meget, kan det skade teamet. Målet er derfor tilpas sladder og brok i teamet – spørgsmålet er da, hvordan finder du den gyldne middelvej?

GULDKORN DIREKTE I DIN INDBAKKE

FÅ EN TJEKLISTE TIL
EFFEKTIVE MØDER

Få vores allerbedste guldkorn direkte i din indbakke

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få vores bedste tips og gode råd.

Tak! Du modtager nu en tjekliste direkte i din indbakke