Hvad betyder det så? Jo, det betyder ganske enkelt, at noget, vi tidligere syntes rigtigt godt om, langsomt mister sin værdi. Vi hæver ubevidst baren for, hvad der er godt.
Du har sikkert oplevet det samme, som min bror engang satte ord på: Da han var studerende på SU, drømte han om en sofa til 5.000 kr. Det var en flot og lækker sofa! Så blev han færdig med at studere, fik fast job og rigtig løn. Bom, så kostede en flot og lækker sofa pludselig 20.000 kr!
SU-drømme sofaen var den samme – men omstændigheder havde ændret sig og løftet baren for, hvad en flot og lækker sofa er. Resultatet er, at værdiskalaen for, hvad en lækker sofa er, bliver mindre og mindre.
Har du styr på de tre glidebaner?
Det er ikke så tit, at et team drømmer om sofaer – men hvis du skifter sofa ud med server, internetforbindelse eller lan-hastighed, så begynder det at ligne noget velkendt.
Der er grundlæggende tre glidebaner, der gør, at vores værdiskala skrumper. Har du styr på dem, så kan du meget nemmere strække værdiskalaen ud igen, så teamet igen får en mere nuanceret forståelse af deres nuværende situation.
Fordelen ved det er helt håndgribelig: Jo bredere teamets værdiskala er, jo bedre er teamet til at vurdere, hvad der skal til for at løse en opgave godt nok. Og “godt nok” er dér, hvor teamets tidsforbrug og værdi for kunden mødes i en smuk samhørighed.
1. Glidebane: Vi glemmer, hvad vi havde før
Da jeg var 20 år gammel, fik jeg min første mobiltelefon, en Nokia 3210. Den kunne ringe og sms’e og spille Snake. Når jeg fik en mail, fik jeg også en SMS med besked om, at der var kommet en mail. Dengang var det vildt – nu kan jeg knap nok forstå, hvordan jeg kunne leve med 3-4 minutters opkaldstid for at komme på nettet og konstatere, at mailen var spam… Nu sidder jeg med en mobiltelefon, der har mere regnekraft end NASA’s supercomputer i 1960 – og mere til.
Problemet er, at når vi glemmer, hvordan noget var, så har vi glemt, hvordan hverdagen er for andre. Det er ikke alle, der har 1000 mbit internet, den nyeste smartphone eller den sidste nye model bærbar.
Resultatet er, at forudsætningerne for vores løsninger, er forkerte – og løsningerne derfor ikke fungerer optimalt eller måske endda slet ikke ude hos brugerne.
2. Glidebane: Vanen
Vaner er vores redning fra en uoverkommelig hverdag. Vaner gør, at vores morgenkaffe brygger sig selv, at børnene afleveres i den rigtige skole, at bilen næsten af sig selv finder vej til parkeringspladsen foran kontoret. Uden vaner ville al vores mentale energi være brugt, inden første madpakke er smurt…
Bagsiden af medaljen er, at vaner gør, at vi lynhurtigt vender os til, at det nye og smarte bliver hverdag og langsomt. Hvis du har en smart vandhane med kogende vand, et induktionskomfur eller 1000 mbit internet, så har du oplevet vanens magt. For du har uden tvivl været frustreret over, hvor lang tid det tager at fylde kaffekanden med kogende vand, hvor langsomt pastaen kommer i kog eller hvor lang tid, det tager for din streamingservice at vise næste afsnit – på trods af, at det faktisk går rigtigt meget hurtigere end før, da du brugte en el-kedel, et gammeldags komfur eller en ISDN-forbindelse.
Men det kan du ikke huske – ikke sådan rigtigt. For den nye forbedrede “indsæt selv her en dims” er ny, lækker, hurtig, fantastisk i lige præcis ca. 14 dage. Så tager vanen over og vi har skabt en ny “normal”.
Resultatet bliver, at vi glemmer, hvor meget vi faktisk har forbedret kundeoplevelsen, svartiderne, stabiliteten og så videre. Alt for hurtigt forsvinder glæden og begejstringen – og erstattes af frustration over, at det igen ikke er godt nok.
3. Glidebane: Vi glemmer græsset på den anden side
Du kender sikkert ordsproget: “Græsset er altid grønnere på den anden side af hækken”. Det er slet ikke usandsynligt, at det er tilfældet. Problemet er bare, at det er fuldstændig lige gyldigt. For vi skal ikke kigge på græsset på den anden side af hækken – vi skal kigge på græsset i den anden by!
Når vi kun kigger over hækken, bliver vi nemlig næsten altid skuffet over, hvad vi har. Hvorfor har naboen en hurtigere telefon, større trampolin, hurtigere bil?! Men igen bliver vores værdiskala for snæver. For vi misser helt, at i nabobyen har de ingen mobildækning, granit i undergrunden og veje fyldt med meter store huller – måske ikke helt, men du forstår, hvor jeg vil hen.
Resultatet bliver, at vi nedvurderer, hvad vi har. Vi misser helt alle de fordele og muligheder, der hænger lige foran snuden på os.
Løsningen er lige her
Heldigvis er der faktisk en ret nem løsning! Det lyder næsten for godt til at være sandt, men du kan faktisk undgå, at teamets værdiskala skrumper ved at holde et retrospective med fokus på at strække værdiskalaen ud igen. Du skal bruge tre udstrækningsøvelser:
- Hvad drømte vi om for 6 måneder siden? (hvis du er rigtig snu, så har du for 6 måneder siden spurgt teamet om, hvad de drømmer om)
- Hyld, hvor langt I er kommet nu og glæd jer over, hvor meget tættere I er kommet på jeres mål!
- Hvilke fordele har det givet os at komme tættere på vores drømme? Husk på, at det er bedre nu end før
Laver teamet disse tre øvelser 1-2 gange om året, garanterer vi, at teamet får en bredere og mere nuanceret værdiskala til gavn for både teamets humør, produktivitet og løsningernes kvalitet.
