Hvad har retrospectives med en bagerforretning at gøre? Jo, faktisk mere end man tror. Prøv selv at læse med her og se, hvordan bager Jørgens forretning fik gavn af at indføre retrospectives.

Hvordan kan bageren – og du – bruge retrospectives?

af | 6. december 2017 | 0 Kommentarer

Den lokale bager

Den lokale bager Jørgen har to medhjælpere – Mads og Gitte. Mads er fuld af gode ideer – blot er der ingen der kender til dem, da han er meget usikker på sig selv. Gitte derimod er udadvendt og siger alt, hvad hun tænker.

Det går ganske fint hos bager Jørgen – den ene dag tager den anden, og salget i butikken går lige nøjagtigt rundt. Stemningen på arbejdspladsen er svingende, da Jørgens humør afhænger af antallet af kunder i butikken, og disse svingninger påvirker dem alle.

Mads har længe gået med en god ide i hovedet: De kunne være byens “Vi-bager-og-kommer-med-frisk-brød-til-plejehjemmet”. Men han har ikke turdet sige det til Jørgen. For hvad nu hvis Jørgen ikke kan lide idéen?

Gitte er ved at være lidt træt af Jørgens svingende humør, og det gør, at hun nogle gange tager en lidt længere kaffepause, og at hun lige venter 5 minutter mere med at møde ind om morgenen.

Disse “små konflikter” er ved at vokse sig store og bager Jørgen må snart gøre noget, hvis han vil holde på sine to gode ansatte.

Derfor indfører han retrospectives

På det første retrospective har de en fælles brainstorming om emnerne:

  1. Dagligdagen
  2. Kunder i butikken
  3. Kagerne
  4. Nye ideer
  5. Samarbejdet
  6. Andet godt

Under punkt 1 får de på en god måde snakket om, hvordan Jørgens humør kan påvirke dem alle.

Under punkt 4 får de snakket om Mads’ gode ide og under punkt 5 får de vendt det med, at Gitte kommer for sent.

De aftaler følgende aktioner

  • Mads og Gitte skal hjælpe Jørgen med at sige, når humøret påvirker dem. Løsningen blev et rødt lamineret papskilt, som de kan putte på hans stol, så det er “anonymt”, når det bliver gjort
  • Mads skulle prøve at snakke med sin moster der er økonoma på plejehjemmet om muligheden for at lave brød til dem
  • Gitte fik en bødekasse for at komme for sent

På retrospective nummer to fulgte de så op på aktionerne

  • Jørgen havde kun fået det røde skilt en dag – og det var den dag, hvor vaniljekransene blev glemt i ovnen
  • Mads havde snakket med sin moster, og allerede ugen efter var de i gang med at prøve konceptet af
  • Gitte måtte give chokolade, for der var kommet en del i bødekassen

Retrospetives kan bruges alle steder

Retrospetives kan bruges alle steder og i alle brancher. Det kræver en ting, nemlig at det bliver faciliteret godt, samt at villigheden til at ville ændre noget er til stede hos alle – ikke mindst hos chefen.

Hvor kan du se, retrospectives ikke kan bruges?

Arbejder du i en branche eller virksomhed, hvor du mener, retrospectives ikke kan bruges? Så læg en kommentar og vi giver vores bud på, hvordan retrospectives kan gøre en forskel.

Har du hørt vores podcasts?

Vi laver to podcasts: "Alt om Scrum" og "Scrum med mere". De passer perfekt til en gåtur, en opvask eller en god kop kaffe.

Nyeste indlæg på bloggen

Alle indlæggene finder du her

Sådan undgår du, at teamets værdiskala skrumper

Sådan undgår du, at teamets værdiskala skrumper

Vi mennesker vurderer alting i relationer: Hvilken fodboldkamp er bedst, er bøffen bedre end sidst eller var ferien sidste år bedre. Tidligere oplevelser spiller på den måde ind, når vi i nuet skal vurdere noget. Det er rigtigt smart, for det giver en retning for, hvad vi bedst kan lide, når vi sammenholder sidste gang med nu. Problemerne opstår, fordi vi glemmer, omskriver og revurderer “sidste gang” – helt uden vi er klar over det…

Struktur skaber overskud, overblik og overenstemmelse

Struktur skaber overskud, overblik og overenstemmelse

Struktur har et primært formål: At verden bliver mere forudsigelig. For når noget er struktureret, ved vi, hvad der sker, når vi putter A ind i den ene ende. Så sikrer strukturen, at der kommer B ud i den anden ende. Udfordringen opstår, når man ikke længere skal bruge flere B’er, men mangler Å’er i massevis. Derfor må strukturen være både stabil og fleksibel – og dér kommer Scrum ind i billedet.

GULDKORN DIREKTE I DIN INDBAKKE

FÅ EN TJEKLISTE TIL
EFFEKTIVE MØDER
Få vores allerbedste guldkorn direkte i din indbakke

Få vores allerbedste guldkorn direkte i din indbakke

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få vores bedste tips og gode råd.

Tak! Du modtager nu en tjekliste direkte i din indbakke