Forleden dag snakkede Christian og jeg om vores blogindlæg. Christian sagde, at det er vigtigt, at de bliver skrevet i et hverdagssprog. Men det gør jeg jo allerede, tænkte jeg. Eller mener han, at jeg ikke gør? “Det gør vi da allerede?!”, sagde jeg. Og så var konflikten startet.

Sådan skaber ros konflikter

af | 13. februar 2018 | 0 Kommentarer

Konflikter er nemme at starte. En lille misforståelse der eller en lille fejltolkning her er alt, der skal til. Tag bare Christian og jeg: Jeg troede, at Christian hentydede til, at jeg ikke skriver i dagligdagssprog. Men faktisk var det helt modsat: For ham var det underforstået, at det gjorde jeg. Han sagde det for at understrege vigtigheden af, at vi fortsatte med at skrive i dagligdagssprog – ikke for at klantre mig for ikke at gøre det.

Den lille misforståelse var nok til at vi gik skævt af hinanden. Havde denne episode været en af mange, så var konflikten vokset. Langsomt kunne den have påvirket vores samarbejde, arbejdsmiljøet og vores humør. Alt sammen på grund af en lille misforståelse.

Jeg ville bare have lidt ros

Under misforståelsen ligger noget så simpelt som et ønske om lidt ros og lidt anerkendelse af mit arbejde fra Christian. Uden at jeg helt var klar over det før efter situationen, fiskede jeg efter, at Christian skulle sige: “Du skriver rigtigt godt, Johannes. Det er i hverdagssprog og det er lige i øjet!”.

Men det er underforstået for Christian. Så når jeg føler mig truffet og siger: “Jamen, det gør jeg da også?!”, føler Christian sig misforstået og angrebet. Så nemt kommer man fra et behov for ros til et angreb.

Du tænker måske, at Christian bare kunne have sagt fra starten, at jeg er god til at skrive i hverdagssprog? Det kunne han – men han var så fokuseret på opgaven, at han ikke opdagede min fisken efter ros og anerkendelse.

Skift i vores kapital

Med til historien hører også, at der i samtalen var et pludseligt skift i vores sociale kapital. Social kapital er et begreb, som den franske sociolog Pierre Bourdieu har defineret. Han definerede tre primære former for kapital: økonomisk, kulturel og social.

Økonomisk kapital kan betragtes som ens adgang til penge og materiel rigdom. Ikke nødvendigvis fordi man selv ejer det, men fordi man eksempelvis har adgang til det gennem lån.

Kulturel kapital omfatter dannelse og sproglige kompetencer. En høj kulturel kapital er afgørende for at kunne begå sig i samfundets højere kredse.

Social kapital henviser til, hvor stærke og værdifulde ens sociale netværk er. Jo større og stærkere netværk man har, jo højere social kapital har man.

I en arbejdsrelation er det normalt, at den, der roser, har en større kapital end den, der bliver rost. Eksempelvis chefen roser sin medarbejder for en veludført opgave. Det betyder ikke, at medarbejderen ikke roser sin chef, men det sker blot ofte på en anden måde end en direkte ros af udførelsen af en opgave.

Hvad er din kapital?

I vores samtale om at skrive i dagligdagssprog skete der et skift i, hvem af os der havde den største kapital. Samtalen var om en tekst, hvor min faglighed var i spil. Men da Christian kommer ind på, hvordan teksten skal skrives, er det hans faglighed, der er i centrum.

Derfor bliver vi faktisk begge lidt forvirret, da jeg ubevidst efterspørger ros – for lige før havde det været naturligt og oplagt, at jeg roste Christian for hans indsigt i mit fagområde. Så det pludselige skift i kapital gjorde, at vi begge misforstod situationen.

Sådanne skift i kapital sker hele tiden. Alt efter hvilken relation, vi indgår i, skifter vores kapital. Normalt er vi ikke opmærksomme på det – det sker bare og vi indpasser os. Men når der opstår et misforhold mellem vores kapital og vores forventninger til, hvordan den burde være, så er der grobund for konflikter.

Stop op, tag en pause og snak om det

Heldigvis udviklede det sig ikke til noget, vores lille konflikt. Vi opdagede begge, at der skete et eller andet uhensigtsmæssigt. Heldigvis havde vi også tid til at tage en snak om, hvad der skete og få udredt misforståelsen. Jeg fik min ros og Christians pointe om at holde fokus på dagligdagssprog blev anerkendt.

Havde vi ikke haft tid til at tage den snak, kunne episoden have ligget og skuret. Nogen gange går det i sig selv over tid – andre gange skal det tales igennem. Når det er små ting, kan det ofte klares over en kop kaffe og en ærlig snak, der starter med: “Jeg følte mig truffet, da du sagde…”. Det kan løse mange en misforståelser.

Desværre sker det også, at det ikke er nok. Så kan det være nødvendigt at inddrage en tredjepart til at sikre, at snakken bliver konstruktiv. Det kan være en fælles chef, en ekstern konsulent eller en tillidsrepræsentant.

Heldigvis kan du selv være med til at sikre, at det ikke kommer dertil. Når du oplever, at det sker, disse misforståelser, så stop op og tag en pause. Prøv at se på situationen udefra og husk på, at det ofte blot er en misforståelse. Tag en snak om det, og du vil se, hvor langt man kan komme med “Det var ikke min mening. Det jeg mente var…”. Det kommer man nemlig rigtig langt med.

Har du hørt vores podcasts?

Vi laver podcasts om to podcasts: "5 Scrum ceremonier" og "Scrum med mere". De passer perfekt til en gåtur, en opvask eller en god kop kaffe.

GULDKORN DIREKTE I DIN INDBAKKE

FÅ EN TJEKLISTE TIL
EFFEKTIVE MØDER

Få vores allerbedste guldkorn direkte i din indbakke

Få vores allerbedste guldkorn direkte i din indbakke

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få vores bedste tips og gode råd.

Tak! Du modtager nu en tjekliste direkte i din indbakke