Containerskib på åbent hav
Forestil dig, at du er kaptajn på et stort containerskib: Du står på broen og styrer skibet sikkert frem. Du kender destinationen og lægger kursen. Langt under dig snurrer motoren lystigt – det sørger maskinmesteren og hans team for. Destinationen og kursen betyder ikke så meget for dem. Deres fokus er på at holde motoren igang og sikre at alle systemer fungerer – uanset, hvor skibet er på vej hen.

Projekter – hvornår du skal styre og hvornår du skal lede

af | 18. juni 2018

Forestil dig så, at du som kaptajn lige løber ned til maskinmesteren og begynder at fortælle, at de skal huske at tjekke dit og dat, at de også hellere må sikre, at der er nok brændstof og at drivaksen snart skal have et eftersyn. Pludselig bliver det svært at holde øje med horisonten og sikre, at skibet er på rette kurs. Det er simpelthen ikke muligt både at have det store overblik på broen og samtidig være helt nede i bunden af skibet og fortælle maskinmesteren, hvordan motoren bedst holdes igang.

Det er enten eller: Enten har du det store overblik eller også har du fokus på detaljerne. Med andre ord: Enten styrer du skibet eller også skal du lede og fordele arbejdet.

Projektstyring og projektledelse

Vi skifter lige kurs et øjeblik, for der er to begreber, der lige skal være på plads, før vi kan fortsætte: Projektstyring og projektledelse.

På engelsk hedder det “Project Management” – altså administration af et projekt. Men vi har oversat det til projektledelse på dansk, selvom der er stor forskel på at administrere og at lede.

Derfor mener jeg, at vi med fordel bør bruge to begreber for at administrere projekter, nemlig projektstyring og projektledelse.

Projektstyring handler om at udstikke et mål for projektet og styre projektet mod målet. Det gør man for det første ved at sikre, at alle ved, hvad målet er, og ved at lave milepæle, så man løbende kan se, om man er på rette kurs. For det andet sørger man for, at de opgaver, der skal udføres for at komme i mål, altid er prioriteret. For når man er på vej mod målet, er der altid noget, der ændrer sig og man bliver klogere – og derfor ændrer prioriteringen af opgaverne sig også.

Projektledelse handler derimod om at lede teamet, der skal udføre opgaverne. Det gør man for det første ved at stole på, at alle i projektet ved, hvad de har at gøre med, og gør det så godt, de kan. Dernæst skal man facilitere processen: Man skal hjælpe teamet med at få fordelt opgaverne, man skal sørge for at fjerne forhindringer og man beskytte teamet mod udefrakommende forstyrrelser.

Når man styrer i stedet for at lede

Alt for ofte oplever vi, at teamet bliver styret i stedet for ledet. Der bliver oprettet regneark, lavet oversigter og lagt planer – altsammen uden at tage teamet med på råd. I stedet får teamet udstukket, hvad der skal gøres, hvordan det skal gøres og hvem der skal gøre det.

Når man gør det, sørger man effektivt for, at den ekspertise, erfaring og viden, som teamet har, ikke kommer i spil. Teamet bliver en passiv bænkevarmer i stedet for at være en aktiv medspiller i projektet.

Og som ekstra bonus bliver teamet så ofte beskyldt for ikke at være motiveret, deltagende og engageret i projektet. Men hvem er det, når man er reduceret til et par hænder, der bare skal udføre en opgave på en bestemt måde?

Man styrer mod et mål

Pointen er, at man skal bruge det værktøj, der passer til opgaven – og opgaven defineres af, på hvilket niveau man er i projektet. Er man på det overordnede niveau for projektet, skal man styre – er man på det praktiske og udførende niveau i projektet skal man lede og facilitere.

Vender vi tilbage til skibet, så er det kaptajnen, der udstikker kursen og styrer skibet sikkert i havn. Maskinmesteren sørger for, at folkene i maskinrummet bruger al deres erfaring, viden og ekspertise til at sikre, at skibet kommer så hurtigt i havn, som det er muligt. Det er to forskellige niveauer i projektet: Det ene kræver et stort overblik, der andet kræver facilitering af et team.

Man kan nemt komme til at tro, at det ene niveau er finere eller vigtigere end det andet. Det er ganske enkelt forkert! Ingen af de to niveauer kan stå alene. Det er i samspillet mellem de to niveauer, at projektet lykkes.

I den bedste mening

Men hvorfor sker det så, at man styrer og leder på de forkerte tidspunkter? Min erfaring er, at man ikke har forståelse for, at de forskellige niveauer i et projekt kræver forskellige værktøjer.

Når man skal udstikke kursen for et projekt og sikre, at man kommer i mål, så kræver det styring. Når man skal få motoren til at spinne, skal man lede og fordele arbejdet.

Men når farten ikke er høj nok, kan man nemt komme til at begå den fejl at tro, at hvis man lige løber ned i maskinrummet og fortæller, hvordan det skal gøres, så kommer der mere fart på. Der må jo være noget, de gør forkert, siden farten er så lav. Pludselig styrer man ikke mod målet, men mod små og ofte ubetydelige forbedringer. Og kursen begynder langsomt men sikkert at dreje væk fra målet.

Ligesom det er forkert at styre et team, er det forkert at lede efter et mål. Man kan ikke facilitere et team til at finde et mål for projektet. For målet afhænger jo ikke af, hvad teamet ønsker. Det nytter jo ikke noget at sejle til Kolding, hvis skibets last skal til Singapore. Så hjælper det ikke meget, at man kommer frem i rekordtid.

Vil du gerne høre mere?

Sammen med Sune Monrad, Cobraid, har Birte og jeg lavet en podcast om projektstyring og projektledelse – og som krølle på historien snakker vi også om, hvorfor ingen af delene har noget med Scrum at gøre.

Synes du, at det lyder spændende, kan du høre den lige her eller i iTunes.

Har du hørt vores podcasts?

Vi laver to podcasts: “Alt om Scrum” og “Scrum med mere”. De passer perfekt til en gåtur, en opvask eller en god kop kaffe.

Nyeste indlæg på bloggen

Alle indlæggene finder du her

Sådan håndterer du sladder og brok i et ungt agilt og iterativt setup

Sådan håndterer du sladder og brok i et ungt agilt og iterativt setup

Sladder og brok definerer vi ofte som noget negativt. Noget, der skal undgåes og jo mindre, der er af det, jo bedre. Men sådan er det faktisk ikke helt. For sladder og brok har også et positivt element: Det kan være en sikkerhedsventil, der tager trykket af irritationer og frustrationer. Men bliver det for meget, kan det skade teamet. Målet er derfor tilpas sladder og brok i teamet – spørgsmålet er da, hvordan finder du den gyldne middelvej?

GULDKORN DIREKTE I DIN INDBAKKE

FÅ EN TJEKLISTE TIL
EFFEKTIVE MØDER

Få vores allerbedste guldkorn direkte i din indbakke

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få vores bedste tips og gode råd.

Tak! Du modtager nu en tjekliste direkte i din indbakke