Fra naturens side er vi bedre til at brokke os end til at glæde os. Det betyder ikke, at vi ikke glæder os til fødselsdage, juleaften, festlige sammenkomster og så videre. Det betyder kun, at vi genetisk er kodet til bedre at huske dét, der gik galt, end det, der gik godt. Men vi kan godt hjælpe os selv til at ændre det. Det kræver træning, vedholdenhed og en god struktur.

Kom, lad os glæde os: 3 råd til, hvordan du fremmer alt det gode, der sker

af | 5. november 2020

Lad mig give dig et eksempel: Min storebror og jeg spiste for godt 20 år siden på en café i Århus. Vi fik en lækker hovedret og bestilte dessert: pandekager med is. Skæbnen ville, at min bror fik det dårligt i løbet af natten. Han mistænkte pandekagerne. Om det var dem eller ej, er faktisk sagen uvedkommende. Pointen er, at jeg stadig her 20 år senere kan huske pandekagerne fra den aften på trods af, at jeg havde spist pandekager samme sted mange gange før. Men den dårlige oplevelse satte sig bedre fast.

Evolutionen – den skiderik

For evolutionært set er det de dårlige oplevelser, der sikrer vores overlevelse – ikke de gode. De gode døde vi ikke af, da vi rendte rundt i de danske urskove for et par tusind år siden og ledte efter bær, svampe og andet godt at spise. Dem blev vi “bare” mætte og glade af. De dårlige oplevelser derimod, de slog os ihjel. Havde vi først en gang spist et giftigt bær, svamp eller andet sjovt, så brændte det sig ind i hukommelsen, så vi ikke gentog det.

Vores hjerne og krop er rent fysisk den samme som for 10.000 år siden. Så disse ur-instinkter sidder stadig fast i os, selvom verden har ændret sig radikalt. Når vi handler i et supermarked, er der jo ikke ligefrem røde fluesvampe i køledisken, som vi skal huske ikke at købe.

Så når vi bedst kan huske den juleaften, fest, fødselsdag, ferie og så videre, hvor det gik helt galt fremfor alle dem, der gik lige som det skulle, så er det ikke fordi, vi er sortseere – det skyldes i høj grad vores gener.

“Det virker lige som det skal”

Den sætning er nok den mest sjældne, man hører, hvis man sidder i en supportafdeling. At en kunde ringer ind blot for at sige, at internettet virker, funktionen gør præcis som forventet og designet er helt perfekt, sker ikke. For når tingene virker, er det jo som vi forventer. Det behøver vi jo ikke råbe højt om.

Omvendt når internettet har store udfald, den nye funktion ikke virker og designet er brugerfjendsk, så er det en anden sag. Det skal rettes og gerne så hurtigt som muligt.

Selvom det giver mening, at vi kun ringer til supporten, når noget ikke virker, så er det faktisk et problem. For vi risikerer at tro, at det er problemerne og fejlene, der fylder mest.

Skab mulighed for det positive budskab

For at få balance i tingene, så vi ved, hvad der faktisk fylder mest, skal vi altså skabe mulighed for, at de positive tilbagemeldinger kommer frem. Vi har tre gode råd til, hvordan du og dit team kan gøre netop det i jeres daglige arbejde:

Review: Inviter brugerne til at se (og prøve?) det vi har udviklet

Det første råd er at give eventen “Sprint review” ekstra meget opmærksomhed og gøre det til en fest. Fejr alle de nye funktioner, I har fået færdige i sprintet. Vis frem, hvad man nu kan, og fortæl, hvilken forskel det kommer til at gøre for brugerne.

Og endnu bedre: Inviter brugerne med ind til “Sprint review”. Lad brugerne se de nye funktioner og giv dem tid og plads til at fortælle, hvordan de nye funktioner kommer til at gøre deres dagligdag lettere. Måske endda få brugerne til at styre musen, og selv prøve det nye vi har udviklet.

Med tiden vil der opstå en nærmest magisk stemning til “Sprint review”. For der er få ting, der er bedre, end se glade og forventningsfulde brugere komme til teamets “Sprint review” for at se, hvordan deres hverdag nu bliver endnu lettere.

Bedstemors lov: 3 gode og en udfordring

Når vi evaluerer, har vi en tendens til at fokusere på dét, der gik galt. Det er jo det, vi kan lære af, og gøre anderledes næste gang. Men der er stor viden og erfaring at hente ved fokusere på alt det, der gik godt! For det skal vi jo gentage næste gang – samtidig med, at vi gør det, der gik galt, anderledes.

Bedstemors lov er god til at fremme dette fokus. Når I evaluerer, skal I nemlig på skift sige tre ting, der gik godt, og kun én ting, som kan gøres bedre næste gang. Ikke noget med at italesætte, hvad der gik galt – kun hvad, der kan gøres bedre.

Det er lige så simpelt, som det lyder – men det er meget effektivt! Metoden tvinger jer til at skifte fokus mentalt fra det negative til det positive.

Fremhæv opgaver, der bliver færdige

Det sidste råd er inspireret fra salgsteams. Der hænger en klokke i midten af rummet. Når man har lavet et salg, går man op og ringer med klokken. Så kan alle høre, at der er sket noget godt og sige et par positive ord.

Gør det til en vane at fremhæve, når en opgave er løst: Ring med en klokke, put en bold i en glasskål eller send en stor smiley i jeres fælles chat kanal – hvad I gør er underordnet. Det vigtige er, at det bliver synligt for alle i teamet, at der sker noget godt.

 

Det bedste våben, vi har mod vores evolutionært udviklede trang til at fokusere mere på det, der går galt, kan vi altså dæmme op for. Vi kan skabe strukturer i dagligdagen, hvor vi “tvinger” os selv og hinanden til at snakke om det, der går godt.

Det kræver træning og I vil formentlig opleve i starten, at det er lidt kunstigt, sært eller måske endda svært at huske og snakke om det positive. Men vi garanterer, at øvelse gør mester – og at I snart vil kunne mærke, at det bliver nemmere og mere naturligt at skabe og sprede lidt glæde og begejstring i hverdagen. Og hvem synes ikke om det?

Har du hørt vores podcasts?

Vi laver to podcasts: “Alt om Scrum” og “Scrum med mere”. De passer perfekt til en gåtur, en opvask eller en god kop kaffe.

Nyeste indlæg på bloggen

Alle indlæggene finder du her

Sådan håndterer du sladder og brok i et ungt agilt og iterativt setup

Sådan håndterer du sladder og brok i et ungt agilt og iterativt setup

Sladder og brok definerer vi ofte som noget negativt. Noget, der skal undgåes og jo mindre, der er af det, jo bedre. Men sådan er det faktisk ikke helt. For sladder og brok har også et positivt element: Det kan være en sikkerhedsventil, der tager trykket af irritationer og frustrationer. Men bliver det for meget, kan det skade teamet. Målet er derfor tilpas sladder og brok i teamet – spørgsmålet er da, hvordan finder du den gyldne middelvej?

GULDKORN DIREKTE I DIN INDBAKKE

FÅ EN TJEKLISTE TIL
EFFEKTIVE MØDER

Få vores allerbedste guldkorn direkte i din indbakke

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få vores bedste tips og gode råd.

Tak! Du modtager nu en tjekliste direkte i din indbakke