10 timer senere og utallige forgæves forsøg må du krybe til korset og kigge i den fordømte vejledning – blot for at se, at det faktisk var ret simpelt, hvis du blot havde fulgt vejledningen.
Det er med møbler fra IKEA som med de fleste andre ting: Følger man vejledningen, går det hurtigere og nemmere. Men hvorfor gør vi det så ikke altid?
At skade bliver man klog
Jeg indrømmer det gerne: Det er mig, der købte det IKEA møbel og ikke fulgte vejledningen. Først tredje gang lykkedes det mig at få det samlet korrekt – nok mest fordi jeg fulgte vejledningen slavisk.
Til gengæld gik det stærkt, da jeg skulle samle nummer to. Jeg havde nemlig købt to ens møbler. Jeg vidste lige, hvor jeg skulle huske at kigge ekstra grundigt i vejledningen og kunne huske det meste af resten.
Hvorfor skulle jeg så den første gang i gennem? Jo, jeg kastede et blik på vejledningen og tænkte, at den så lidt for besværlig ud, jeg forstod ikke lige tegningerne og det var også bøvlet, at den altid lå uden for rækkevidde.
Med andre ord havde jeg masser af grunde til ikke lige at følge vejledningen – selvom jeg vidste, at det havde været den bedste løsning.
Det kommer ikke af sig selv
Pointen er, at vi ikke altid af os selv vælger den bedste løsning. Vi tager nogen gange en genvej, som vi godt ved, bliver en omvej i længden, fordi det lige er nemmere. Skal vi tage den rigtige vej hver gang, skal vi sammen skabe en fast struktur for, at det er sådan, vi gør tingene.
Den faste struktur kommer ikke af sig selv. Det er noget, vi skal blive enige om og derefter hele tiden holde hinanden fast i. Når en af os lige forsøger med en genvej, skal vi andre minde om, hvad vi har besluttet og at strukturen er der af en årsag: Nemlig at vi sammen kan sætte farten op.
For når vi ved, hvad hinanden gør, kan vi optimere vores egen arbejdsgange. Når jeg ved, at mine kollegaer har udført deres arbejde med det aftalte resultat, kan jeg optimere mine arbejdsgange i forhold til det.
Samme retning, men ikke nødvendigvis i takt
Læg mærke til, at jeg skrev “det aftalte resultat” – ikke på den aftalte måde. For når vi selv kan bestemme, hvordan vi vil løse opgaven, så den får det aftalte resultat, kan vi tilrettelægge arbejdsgangen, så den passer bedst muligt til os.
Vi skal med andre ord give plads til, at opgaven kan løses på forskellig måde – så længe resultatet er det samme.
Practical drift
Det er ikke uden udfordringer, når det aftalte resultat skal vedblive at blive det samme aftalte resultat. Det kan det amerikanske militær skrive under på, for “Practical Drift” var årsagen til, at en Black Hawk helikopter blev skudt ned i Irak – af amerikanerne selv, vel at mærke. Hele forløbet er beskrevet i Scoot Snooks bog: “Friendly Fire: The Accidental Shootdown of U.S. Black Hawks Over Northern Iraq”.
Årsagen var, at det faktiske resultat langsomt men sikkert var blevet forskelligt fra det aftalte resultat. Løbende optimeringer og ændringer havde gjort det faktiske resultat så forskelligt fra det aftalte, at det kulminerede i den forfærdelige ulykke.
Løsningen: Retrospectives
Løsningen er naturligvis at undgå, at det faktiske og det aftalte resultat er forskelligt. Løsningen til det er at holde retrospectives løbende. Her kan I nemlig løbende sikre, at I stadig er enige om, hvad det aftalte resultat er. Og skulle det ske, at det skal ændre, tilpasses, optimeres, så kan I gøre det sammen og sikre, at alle er enige om, hvad det aftalte resultat nu er.
Det handler simpelthen om at give plads og tid til at afstemme, hvad vi tror, vi gør, og hvad vi faktisk gør. At sikre, at alle er på samme side. På den måde skaber I både en fast struktur – og sikrer, at alle ved, hvad den er. Så er I klar til at sætte fart på!
Hvordan var din sidste IKEA-oplevelse?
Hvordan gik det, da du sidst skulle samle en LISABO? Eller en YPPERLIG – altså sofaen, ikke sofapuden. Eller har du prøvet kræfter med BODBYN – et helt IKEA-køkken?
Smid en kommentar om dit sidste IKEA-eventyr – så kan vi sammen få et lille smil og dele en god historie.