Nytårsforsæt
Så er det den tid på året igen: Nytår og tid til nytårsforsætter. Der er så mange ting, vi gerne vil forbedre: Vi skal leve sundere, motionere mere, have mere kvalitetstid til venner og familie og så videre. Det er lige til at miste pusten over, alt det vi skal nå. Heldigvis er der hjælp at hente! Du kan nemlig bruge retrospectives til at lave nytårsforsætter, der er til at overkomme, brugbare og, sidst men ikke mindst, til at holde!

Hold dit nytårsforsæt med retrospectives

af | 28. december 2017

Jeg har lavet et retrospective sammen med mig selv. Du kan følge med og se, hvordan jeg har gjort og bruge det som inspiration til at gøre det samme. Så har vi begge nytårsforsætter, der er målbare, konkrete og til at overskue.

Sæt scenen

Alle retrospectives starter med, at du sætter scenen: I dag skal vi lave nytårsforsætter, der er til at holde! Og vi ved allerede nu, at vi skal følge op på dem om 3 uger med et nyt retrospective. Ikke noget med at vente et helt år med at tage pulsen på vores nytårsforsætter.

Aftaler fra sidst – hvad skal der følges op på?

Hvis du har nogle nytårsforsætter fra sidste år, så tager vi lige en kort status på dem: Virkede de? Kom du i mål med dem?

Jeg havde et nytårsforsæt om at få rørt mig mere i hverdagen. Det er ikke gået så godt. Jeg sidder stadig for meget ned og kører for meget rundt i bil i stedet for at tage cyklen.

Hvad er der sket siden sidste retrospective?

Når vi skal lave vores nytårsforsætter, kigger vi tilbage på hele sidste år: Hvad er gået godt? Hvad vil vi gerne gøre noget ved?

I løbet af året har jeg forsøgt at komme i gang med at gå morgenture. Det gik faktisk rigtigt godt et par uger. Men så fik jeg for travlt og fik en masse gode undskyldninger for ikke lige at gøre det i dag. Det slog rutinen i stykker og så var det slut med morgenture.

Jeg prøvede også at starte med at løbe. Det blev kun til et par gange. Det var ikke lige mig. Derudover overbelastede jeg mit knæ på en spejderlejr i sommers, så jeg vil gerne gøre noget, der ikke belaster det helt så hårdt som løb.

Hvad skal der gøres noget ved?

Ud fra vores refleksioner over sidste år, finder vi frem til det, der skal gøres noget ved.

Jeg kunne rigtig godt lide at få lidt morgenluft. Så det vil jeg gerne holde fast i.

Hvad er vigtigst at få gjort noget ved nu?

Der er næsten altid flere ting, der skal gøres noget ved. Derfor er det nødvendigt at få tingene prioriteret.

Det vigtigste for mig er igen at få en frisk morgentur. Gåturene var rigtig rare, men knæet er ikke så begejstret for dem endnu. Så derfor vil jeg starte med at cykle. Jeg er faktisk også meget glad for at cykle, så det er en god måde at starte på.

Hvad skal vi gøre, og hvem gør det?

Når alle tingene er prioriteret, så skal der laves aktioner. De skal være realistiske, målbare og konkrete handlinger. Og så skal de være udført inden næste retrospective.

Jeg ved, at jeg ikke får cyklet en morgentur hver morgen. Det er ikke realistisk. Omvendt skal jeg også ud at cykle mere end bare én gang inden næste retrospective. Min aktion bliver derfor, at jeg skal cykle en tur på 4-5 km tirsdag og torsdag morgen. Det bliver til seks ture inden næste retrospective. Det er en fin realistisk start!

Men jeg ved også, at jeg har brug for at blive motiveret og holdt lidt i ørene. Så jeg laver også en aktion til min kone, Karen, om, at hun skal hundse lidt med mig, så jeg kommer afsted.

Rent praktisk ved jeg også, at skal jeg komme afsted, skal cyklen, tøjet, vandflasken og en banan være lagt klar. Det skal jeg gøre aftenen før. Så er beslutningen nemlig taget, når jeg står op. Det er ikke, OM jeg skal afsted, men HVORNÅR jeg skal afsted.

Tid til en leg

Det er altid godt at slutte et retrospective af med noget, der giver et smil på læben.

Det er ikke så sjovt at lege en leg, når man kun er en person. Derfor skifter jeg legen ud med en velfortjent kop kaffe og et stykke julekonfekt. Så er energi-depoterne klar til min første cykeltur lige efter nytår.

Referat

Der skal altid laves et referat fra et retrospective. Det skal ikke være langt eller stort – det skal kun indeholde det vigtige: Aktionerne.

Jeg har tre aktioner:

  1. Cykle 4-5 km hver tirsdag og torsdag morgen inden kl 10.00. Ansvarlig: Mig selv
  2. Give mig ekstra motivation for at komme afsted. Ansvarlig: Min kone, Karen
  3. Gøre klar til turen aftenen før. Ansvarlig: Mig

For nemt at kunne huske dem, printer jeg dem ud og hænger dem op på køleskabet, hvor både Karen og jeg kan se dem.

Næste retrospective: Om tre uger. Der går jeg mit nytårsforsæt igennem og ser, hvad status er.

 

Jeg håber, at du får lavet nogle gode aktioner for 2018.

God fornøjelse
Johannes

Godt nytår!

Fra Christian, Birte og Johannes

 

Opdatering

Kom jeg så ud at cykle, tænker du måske? Ja, det gjorde jeg – jeg var selv noget overrasket. Du kan se et lille klip fra min tur her.

 

Har du hørt vores podcasts?

Vi laver to podcasts: “Alt om Scrum” og “Scrum med mere”. De passer perfekt til en gåtur, en opvask eller en god kop kaffe.

Nyeste indlæg på bloggen

Alle indlæggene finder du her

Sådan håndterer du sladder og brok i et ungt agilt og iterativt setup

Sådan håndterer du sladder og brok i et ungt agilt og iterativt setup

Sladder og brok definerer vi ofte som noget negativt. Noget, der skal undgåes og jo mindre, der er af det, jo bedre. Men sådan er det faktisk ikke helt. For sladder og brok har også et positivt element: Det kan være en sikkerhedsventil, der tager trykket af irritationer og frustrationer. Men bliver det for meget, kan det skade teamet. Målet er derfor tilpas sladder og brok i teamet – spørgsmålet er da, hvordan finder du den gyldne middelvej?

GULDKORN DIREKTE I DIN INDBAKKE

FÅ EN TJEKLISTE TIL
EFFEKTIVE MØDER

Få vores allerbedste guldkorn direkte i din indbakke

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få vores bedste tips og gode råd.

Tak! Du modtager nu en tjekliste direkte i din indbakke