Mange små bidder
Jeg fortæller ofte om små skridt og hvor smart det er. Man skal bare tage en masse små skrift – så kommer man nemt og hurtigt i mål. Men hvad gør man, hvis man mister overblikket? Når man bliver grebet af fornemmelsen af, at man ikke kommer nogen vegne og man aldrig når i mål? Det giver jeg mine fem bedste råd til her.

5 gode råd, når du tager små skridt

af | 31. oktober 2018

Indlægget her er det tredje i vores efterårstema “Nærværende”. Grunden til, at jeg har taget små skridt med i temaet er, at små skridt er den nemmeste og hurtigste måde at gøre tingene mere nærværende på. Når du tager et lille skridt tættere på, bliver dét, du går i mod, mere nærværende. Om det er opvasken, hovedrengøringen eller et kæmpe stort IT-projekt betyder ikke noget: Går du tættere på opgaven, kan du nemmere se, hvordan du kan og skal løse den. Og når du går tættere på, er du faktisk gået igang med at løse opgaven. At forstå opgaven er nemlig første skridt i at få løst opgaven.

Det er lige præcis derfor, at jeg har taget små skridt med i vores tema. Det er det bedste værktøj til både at komme igang med en opgave og til at løse den. Men det kan være svært at tage små skridt. For at hjælpe dig godt på vej, får du her mine fem bedste råd til at tage små skridt.

1. Øvelse gør mester

Først og fremmest gælder det om at huske på, at det kræver øvelse at tage små skridt. For nogle falder det nemmere at gøre end for andre. Men for alle gælder det, at man kan miste overblikket og motivationen for at fortsætte. Når det sker, er det kun øvelse, øvelse og øvelse, der kan hjælpe dig videre.

Øv dig derfor i det små til at starte med: Når køkkenet er uoverskueligt, så del det op i små skridt ved at starte et sted og langsomt arbejde dig igennem rodet. Når det lille hygge-byggeprojekt af et legehus vokser dig over hovedet, så bryd det op i små skridt og del projektet op i små overkommelige del-projekter. Når I skal på ferie og det er uoverskueligt, hvad I skal have med? Bryd det op i små skridt og lav en liste over alt, der skal med. Derefter tager du blot en ting ad gangen fra listen og putter ud i bilen.

Husk på, at forskellen mellem amatører og professionelle er, at amatører øver sig til de kan – professionelle øver sig til de ikke længere laver fejl. Så når de små skridt ikke virker, så øv dig noget mere.

2. Hold overblikket

Når man går med hovedet bukket for at holde øje med de små skridt, kan man nemt miste overblikket. Man kigger op og er pludselig et uventet sted. Det sker, fordi det er umuligt at holde øje med de små skridt samtidig med at kigge op og holde kursen.

Du har måske prøvet at skulle grave en lang lige rende i din have eller på en spejderlejr eller til noget helt trejde. Du tænkte måske også, at det bare var at gå i gang – hvor svært kan det være at grave lige!? Og formentlig blev du ret overrasket, for det er svært at grave lige! Derfor er det smart at starte med at lægge en snor ud, som man kan følge – også når man kigger ned og tager et nyt spadestik.

Start derfor altid med at spænde en snor ud, som du kan følge, når du tager små skridt. Så kan du holde fokus på fødderne, samtidig med at du holder kursen.

3. Sæt små mål

Og når snoren nu er spændt ud, så kan du passende sætte små mærker for hvert lille del mål. For at grave en lang rende er faktisk hårdt arbejde og tager længere tid end du lige troede – ligesom et projekt ofte gør. Vær derfor realistisk, når du sætter mål for, hvor langt du kommer hver dag. Så slutter du dagen af med en succesfornemmelse, for du nåede jo det, du skulle. Alternativet er nemlig lidt nedslående. Det er nemlig fornemmelsen af ikke rigtigt at have nået noget og i alle fald nået for lidt.

En anden fordel ved at sætte små mål er, at du nemt løbende kan se, om din forestilling om, hvor meget du kan nå i løbet af en dag, lige skal justeres en smule. Det er nemlig ret svært at skyde rigtigt, når du første gang skal vurdere, hvor lang tid det tager at tage et spadestik. Når du har opsat små mål, kan du nemmere se, hvordan en tiltrængt justering af, hvor lang tid en opgave tager, vil påvirke hele projektet. Skulle det ske, at der skal bruges længere tid end forventet eller opstår der andre udfordringer, kan du være på forkant med udviklingen og sørge for i god tid at foretage de nødvendige ændringer. Det er smart – rigtig smart endda!

4. Hold planlægning og udførelse adskilt

Når du sætter de små mål så husk én ting: Du må ikke planlægge og udføre på samme tid! Det kan dit hoved ikke finde ud af. Det er to forskellige måder at tænke på og de harmonerer ikke særlig godt sammen. Begynder du at planlægge, imens du udfører, mister du nemt overblikket og det hele bliver uoverskueligt. For hvordan skal du nogensinde kunne nå alt det, der mangler?! Hvis du i stedet skiller det ad, så kan dit hoved meget nemmere finde ud af, hvordan det hele hænger sammen.

Så det du skal gøre, er at gøre det tydeligt for dig selv, hvad du har gang i. Det kan være så simpelt som at du planlægger i fine sko, men arbejder i træsko. Eller at du planlægger med en kop kaffe i hånden og udfører arbejdet med en vandflaske. Eller at planlægningen sker ved spisebordet, mens arbejdet udføres foran computeren.

Det er ikke meget, der skal til, for at du overbeviser din hjerne om, at det er to forskellige situationer. Og i forskellige situationer gælder forskellige regler. At din hjerne lige her er nem at snyde gælder det sig så bare om at udnytte så meget du kan! Den bliver ikke sur, bare rolig. Faktisk kan jeg garantere, at dit hoved kun får det bedre af at blive snydt lidt.

5. Små skridt er ikke små beslutninger

Når du planlægger, er der en ting, du skal være meget opmærksom på, for det kan nemlig meget nemt snyde: Små skridt er ikke det samme som små beslutninger! Forskellen kan være svær at se, men de har en meget forskellig indvirkning på dit energiniveau!

Forestil dig, at du skal flytte: Alt skal pakkes ned i kasser, så det er klar til at blive båret ud i flyttebilen. De små skridt er at putte ting i kasser. For eksempel når du pakker hele køkkenet ned. Der er mange ting, men de skal alle med. Så det er bare et spørgsmål om, at det hele skal pakkes godt ind og ned i en kasse.

Nu kommer du så til opbevaringsrummet… Se dét er en helt anden sag! For hvad skal egentlig med? Den dimsedut, du har haft liggende i 5 år og måske en dag for brug for, skal den med eller smides ud? Eller hvad med de gamle stile fra folkeskolen? De var nu gode. Eller de gamle dagbøger!? De kan da ikke smides ud! Og det kan studenterhuen heller ikke og da slet ikke de mange frimærker, som du samlede sammen som barn!

Du kan godt se forskellen, ikke? At fylde kasserne er mange små skridt, men at rydde op er mange små beslutninger. Og forskellen er, at hver beslutning – uanset størrelse – tapper dig langsomt for mental energi. Hvor du kan tage små skridt i flere timer i træk uden at blive træt, så er du helt drænet for energi efter bare et par timers små beslutninger. Det kan være utroligt demotiverende og uforståeligt, at du er helt smadret bare efter et par timers små beslutninger, hvis du ikke har for øje, at det netop er beslutninger. Dem kan du ikke tage nær så mange af i træk, som du kan tage små skridt.

Derfor er mit råd: Vær opmærksom på, om det er skridt eller beslutninger, du har at gøre med. Hav med i din planlægning, at du kun må have 1-2 timers små beslutninger om dagen. Resten af tiden skal fyldes ud med små skridt.

 

Følger du mine fem råd, så er du godt på vej til at tage en masse små skridt. Jeg garanterer, at du ikke kommer til at fortryde, at du har skiftet de store lange skridt ud med nogle små hurtige nogen. For snart vil du opleve, at du kommer hurtigere og nemmere i mål.

Har du hørt vores podcasts?

Vi laver to podcasts: “Alt om Scrum” og “Scrum med mere”. De passer perfekt til en gåtur, en opvask eller en god kop kaffe.

Nyeste indlæg på bloggen

Alle indlæggene finder du her

Sådan håndterer du sladder og brok i et ungt agilt og iterativt setup

Sådan håndterer du sladder og brok i et ungt agilt og iterativt setup

Sladder og brok definerer vi ofte som noget negativt. Noget, der skal undgåes og jo mindre, der er af det, jo bedre. Men sådan er det faktisk ikke helt. For sladder og brok har også et positivt element: Det kan være en sikkerhedsventil, der tager trykket af irritationer og frustrationer. Men bliver det for meget, kan det skade teamet. Målet er derfor tilpas sladder og brok i teamet – spørgsmålet er da, hvordan finder du den gyldne middelvej?

GULDKORN DIREKTE I DIN INDBAKKE

FÅ EN TJEKLISTE TIL
EFFEKTIVE MØDER

Få vores allerbedste guldkorn direkte i din indbakke

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få vores bedste tips og gode råd.

Tak! Du modtager nu en tjekliste direkte i din indbakke