I denne podcast-episode udforsker vi de overraskende ligheder mellem at pleje en surdejsstart og at være Scrum Master. For begge dele handler om opmærksomhed, tilpasningsevne og respekt for processen.
Begge kræver tålmodighed, omhu og en forståelse for, at gode resultater ikke kommer over natten. Ligesom en surdej skal næres og gives tid til at udvikle sig, skal et agilt team have plads til at vokse og finde sin egen dynamik. Begge processer handler om at skabe de rette betingelser for vækst – uanset om det er i en dej eller i et team.
Vi vender også, hvad kan gøre, når teamet egentlig kører ret godt på skinner og det ikke længere er nødvendigt med en fuldtids Scrum Master. Hvad gør man så? Bliver en fra teamet udpeget som Scrum Master og kan lige løse Scrum Master opgaverne ind i mellem alle de andre opgaver? Eller er det bedre med en Scrum Master, der fylder tiden ud med andre typer opgaver, end dem teamet normalt håndterer?
Det har vi en ret klar holdning til. For det handler om at være tilgængelig som Scrum Master. Og det bliver kun godt i den ene af de to scenarier ovenfor. Hvilken må du enten lytte eller gætte dig til 🙂
Men hvorfor snakker I om frimærker også?
Jo, vi starter podcasten med en lille kort snak om frimærker. For det er et godt eksempel på, hvordan noget nyt, der måske egentlig er ret smart, rammer rimeligt skævt i forhold til den primære målgruppe og hvordan de tror, at frimærker skal bruges. Og dette “gode” eksempel på en kløft mellem et produkt og målgruppe, var for godt til, at vi kunne lade det gå ubemærket hen.
Hov, har I ikke snakket om en bager og bagværk før?!
Jo, det har vi! Faktisk var det lige præcis dét, som det allerførste indlæg på hjemmesiden, handlede om! Og eftersom den pointe er hævet godt og grundigt, tænkte vi, at det var godt at få den færdigbagt… Du kan læse indlægget her. Og vi beklager på forhånd for alle de ret dårlige ordspil i denne eposide.
Hvad synes du om sammenligningen?
Har du selv erfaringer med enten surdej eller Scrum, som du genkender? Har du kommentarer eller spørgsmål, så er du altid velkommen til at sende dem til os!