Hvordan lærer man egentlig bedst, hvad Scrum er? Og kan man bruge Scrum i undervisningen – både generelt i undervisning og i undervisning af Scrum? Lyder det spændende, så er du kommet til den rette podcast! For i denne episode har vi besøg af både Mathias Jakobsen, Think Clearly, og af Ulrik Nyman, der er lektor på Aalborg Universitet.
Sammen tog vi en snak med udgangspunkt i følgende spørgsmål:
- Hvordan underviser man i Scrum? Scrum er jo primært noget, man gør, så hvordan underviser man bedst i det?
- Hvilke fordele og faldgrubber er der, når man underviser i Scrum, og bruger Scrum i undervisningen?
- Hvad er det vigtigste, man skal fortælle, når man skal undervise i Scrum?
Vi har alle forskellige tilgange til, hvordan man bedst underviser med og i Scrum – og alligevel er der nogle grundlæggende regler, som vi er helt enige om. Dem får du serveret på et sølvfad sammen med hver vores anbefaling til, hvad du skal fortælle, når du skal introducere nogen til Scrum. Skal du lige have dem genopfrisket, så kommer de her:
- Selvlærende læringsloops i teams
- Transparens i teamet og organisationen
- Definition af “done”
- Empati og stræben
- De tre T’er: Tillid, tryghed og troværdighed
Værterne er denne gang Birte Laursen, Sune Monrad fra Cobraid og Johannes Damsgaard-Bruhn.