Scrum med mere
Vores podcastsEr du også interesseret i, hvad Scrum er for en størrelse? Og synes du også, at der er nogle ting i Scrum, som er lidt uklare eller uforklarede? Så er du ikke alene! Vi har lavet podcasten Scrum med mere netop for at kaste mere lys over sagen.
Birte og Johannes er værter. Der er ofte gæster med i episoderne, der bidrager med viden om alt fra KPI værktøjer til brugerinddragelse. Dem kan du læse om i noterne til hver episode.

Outsourcing af udviklingsopgaver er stadig et hot emne. Ikke langt fra Danmark har man adgang til kvalificeret arbejdskraft til en markant lavere løn. Det er tiltalende for mange virksomheder. Men det er ikke nemt at have distribuerede teams i Østeuropa eller Asien – faktisk kan det være svært nok at have et team i Århus og et i Thyborøn.
Vi har fået fornemt besøg af Tomas Stæhr Berg, der til daglig arbejder hos Systematic. Han har mange erfaringer med distribuerede teams og hjælper os med at sætte fokus på de tre største udfordringer ved distribuerede teams. Det bliver en snak om kommunikation, tillid og hvornår man vælger at outsource – det sker nemlig ofte, når man har travlt eller der er pres på budgettet. Vi vender de tre emner og uddyber, hvorfor de tre udfordringer kan være årsag til, at distribuerede teams ikke fungerer.
Og til sidst får du også lige et par gode ting ved at have andre kulturer med i sit team.
Værterne er denne gang Birte Laursen, Sune Monrad fra Cobraid og Johannes Damsgaard-Bruhn.
Andre episoder
GULDKORN DIREKTE I DIN INDBAKKE
FÅ EN TJEKLISTE TIL
EFFEKTIVE MØDER