Vores blog

Forkert tidshorisont. Det er vores erfaring, at det ofte er årsagen til, at ændringer af arbejdsgange ikke lykkes. Enten er man for utålmodig og forventer, at forbedringerne kommer med det samme. Eller også er man ikke standhaftig nok og giver op for tidligt. Begge dele resulterer i ingen resultater.

Sladder og brok definerer vi ofte som noget negativt. Noget, der skal undgåes og jo mindre, der er af det, jo bedre. Men sådan er det faktisk ikke helt. For sladder og brok har også et positivt element: Det kan være en sikkerhedsventil, der tager trykket af irritationer og frustrationer. Men bliver det for meget, kan det skade teamet. Målet er derfor tilpas sladder og brok i teamet – spørgsmålet er da, hvordan finder du den gyldne middelvej?

For nogen er weekenden åndehullet. To dage uden urealistiske krav og alt for stramme deadlines. Der er tid til at mærke efter og gøre det, som man i virkeligheden har lyst til. Men for andre er de to dage et virvar af modsatrettede behov, der konstant kolliderer og kun skaber uro. Så snart klokken rammer fyraften fredag, længes krop og sind til mandag morgens ro og regelmæssighed: Duften af dagligdagens trygge rammer. Lyder det velkendt, så er du langt fra alene!

“Men den koster jo dobbelt så meget! Så jeg ville bare lige være sikker på, at det er ok, at jeg køber den. Er det stadig ok?”. Det spørgsmål fik jeg ofte, da jeg var gruppeleder i en spejdergruppe. Ledelsen i gruppen havde besluttet, at vi kun ville servere Spejderkaffe i vores spejderhus, fordi kaffen støttede en venskabsgruppe i Uganda med at skaffe rent vand til fattige børn og familier. Men når virkeligheden ramte og lederne skulle svinge dankortet, blev de alligevel i tvivl. For kunne det nu passe, at det var ok at betale tre gange så meget for kaffen?

Ferien er forbi og hverdagen buldrer afsted igen. Vi ved godt, at det tager tid at vænne sig til at være retur fra ferie. Den første uge skal man tage det med ro og bruge tid på at komme ind i rytmen igen. Men hvorfor tager det så lang tid? Og hvorfor kan det efter to-tre uger føles som om, motivationen til at gå på arbejde stadig ligger og slikker sol på en lækker strand langt, langt væk?