Mit udgangspunkt er, at der kun er en fast regel: Spørgsmålet er ikke, om nogen opfatter situationen forskelligt – kun hvor forskelligt situationen bliver opfattet.
Men hvorfor opfatter vi situationer så forskelligt? Hvad er det, der gør, at glasset kan være både halv fuldt og halv tomt på samme tid?
Når du får en ny telefon
Du kan måske huske dengang du fik en ny smartphone. Det er en dejlig blandet følelse af glæden ved at få en ny lækker telefon og frustration over, at alt er nyt og ugenkendeligt. Hvordan sender man nu en SMS? Hvor er ens kontakter? Hvad med kalenderen og hvordan er det nu lige man får lavet om på den emailsignatur?
Alting er med andre ord opdelt i små bidder. Fingrene skal assisteres af øjnene, for at kunne finde rundt og få udført de ønskede handlinger. Det er let at blive frustreret, for der er hele tiden noget, der er ukendt og uvant.
Langsomt begynder fingrene at vide, hvad de skal gøre, uden at øjnene skal følge med. Fingrene kan selv finde frem til de mest brugte apps og kan snart skrive en besked uden at kigge på tastaturet. Verden bliver langsomt men sikkert opdelt i større og større bidder og der begynder at danne sig et overblik over nogle af bidderne. Men nogle af bidderne er stadig små…
Som tiden går, bliver selv de mindste bidder større. Når en ven eller kollega spørger, hvordan det nu er, man lige retter en indstilling eller bruger en app, kan man nemt fortælle, hvordan det gøres. Erfaringen med at bruge telefonen er blevet så stor og dækkende, at selv de mere komplicerede ting er overskuelige og udføres på automatpilot.
Som erfaringen bliver større, bliver bidderne vi oplever verden i, større. Og jo større bidderne er, jo mere overblik har vi over, hvad der sker.
Små bidder smager mere intenst
Biddernes størrelse hænger sammen med, hvor intenst vi oplever dem. Mindre bidder kræver mere opmærksomhed og mere fokus, for at man kan håndtere dem – og opleves derfor også mere intense.
I takt med at bidderne bliver større, falder fornemmelse af intensitet også. Jo mere fingrene kan gøre uden, at øjnene skal følge med, jo mindre intenst oplever vi bidden.
Når intensiteten bliver lav nok, smelter bidderne sammen og bliver en ny lille bid, som opleves med stor intensitet. På den måde er der hele tiden noget, som opleves som små bidder og noget, vi oplever som store bidder.
Hvor er mine bidder mindre end dine?
Udfordringen, når en gruppe af medarbejdere skal igang med noget nyt, er, at de ser verden i forskellige størrelse bidder. I starten af en ny og ukendt proces, er biddernes størrelse afhængig af den indstilling, man går ind i processen med, og erfaringer fra tidligere oplevelser med at skulle igang med noget nyt. Det betyder, at der ikke er noget fælles udgangspunkt, der kan definere, hvor store eller små vores bidder af verden er.
Derfor sker det, at nogle starter med at være på bagbenene, mens andre synes, det går for langsomt. Har man dårlige erfaringer og er skeptisk indstillet, vil verden være i en masse små bidder. Har man omvendt gode erfaringer og er positivt indstillet, er bidderne større.
Forskellen i størrelsen af bidder er derfor størst, når man går i gang med noget nyt. Som tiden går og alle får flere fælles erfaringer, vil størrelsen på bidderne nærme sig hinanden.
Med små skridt bliver bidderne større
Inden for pædagogik bruger man Vygotskys begreb “Nærmeste udviklingszone”. Begrebet bruges til at definere det område, der på samme tid er ukendt for os, men muligt for os at give os i kast med på baggrund af vores tidligere erfaringer.
Beskriver vi det med bidder, svarer den nærmeste udviklingszone til de bidder, der er meget små, men som vi lige kan ane og forstå. Når vi giver os i kast med dem, er det med en fornemmelse af høj intensitet, for vi skal være på dupperne, for at kunne håndtere dem og skabe et overblik over dem. Og det går bedst, når der er nogen, for hvem bidderne er større og mindre intense, der hjælper med at få et overblik over alle de små bidder.
Min bedste råd er, at den hjælp gives bedst i form at støtte til at tage små skridt. Små bidder kræver nemlig små skridt. For med små skridt kan vi nemmere få overblikket over den lille bid. Og et lille skridt ad gangen bliver bidden, vi kan overskue, større og større. Man skal derfor ikke lade sig narre af de små skridt: De kan synes langsomme og usikre i starten, men som tiden går og skridtene forbliver små, vokser bidderne i størrelse. Det handler derfor ikke om at tage større skridt, men om at tage større bidder.